Forståelse af genopretning fra stofafhængighed: Recidivrater og behandling

Genopretningsrater for stofafhængighed er generelt lave, selvom statistikken afhænger af stoffet – nogle er sværere at slippe af end andre. Ifølge National Institute on Drug Abuse (NIDA) skal flere behandlingsmetoder, såsom medicin og kognitiv terapi, kombineres for at maximere chancerne for varig genopretning.

Definition af genopretning

Ifølge Substance Abuse and Mental Health Service Administration (SAMHSA) defineres genopretning som at ikke vende tilbage til afhængighed i fem år efter afsluttet rehabiliteringsprogram.

Ekspertindblik: Recidivrater

En SAMHSA-finansieret studie fra 1998 viste ekstremt høje recidivrater for alkohol (86%) og heroin (over 90%). Kokain har en recidivrate på 55%, mens crack (en form for kokain) ligger på 84%. Højeste genopretningsrater findes ved inhalanter og hallucinogener (ca. 40% recidiv). For alle narkotika samlet, inkl. misbrugte receptschmerzstillere, er recidivraten 69%.

Typer af rehabiliteringsprogrammer

NIDA nævner tre hovedstrategier: (1) Detoxificering med erstatningsstoffer til kontrol af afsætnings症状. (2) Kognitive metoder, der fremmer coping-evner og mental motivation. (3) Indlagte, strukturerede programmer, der ændrer holdninger og adfærd. En kombination af mindst to af disse metoder er central for at forhindre recidiv.

Årsager til recidiv

Ifølge rehabiliteringsfællesskaber som Sober Place er de fem hovedårsager: mangel på langsigtet planlægning, vægran om at se de psychologiske årsager, fravær af coping-evner, forblivelse i urimelige relationer og lav selvværd.

Løsninger for varig genopretning

En NIDA-rapport fra 2009 fremhæver: vedligeholdelse af behandling i tilstrækkelig tid er kritisk; psykologisk rådgivning som langvarig monitoring er afgørende; og behandlingsprogrammet skal løbende vurderes og tilpasses patienten. Konstant monitoring er nøglen.