DEAs narkotikaskala: Oversigt over de 5 planer for kontrollerede stoffer

I det amerikanske retsklassificeres narkotika som ulovlige stoffer med et højt potentiale for misbrug. Drug Enforcement Administration (DEA) inddeler disse stoffer i fem kategorier – kendt som "skemaer" eller "planer" (Schedules I-V) – baseret på to afgørende faktorer: misbrugspotentialet og om stoffet har en anerkendt medicinsk anvendelse. Klassifikationen finder sin juridiske grundlag i Controlled Substances Act.

Skema I – Ingen anerkendt medicinsk brug, højest misbrugsrisiko

Skema I omfatter stoffer, der i øjeblikket ikke har nogen accepteret medicinsk brug i USA, som mangler accepteret sikkerhedsprofiler under lægevæsens overvågning, og som har et meget højt potentiale for misbrug. Eksempler herpå er:

  • Heroin
  • LSD (lysergsyrediætylamid)
  • Psilocybin/psilocin (hallucinogene svampe)
  • Peyote/meskalin
  • MDMA (det aktive stof i "ecstasy")
  • Hashish/cannabis (på federal plan, trods legalisering i mange stater)

Skema II – Højt misbrugspotentiale, men anerkendt medicinsk anvendelse

Stoffer i Skema II har et højt potentiale for misbrug, der kan føre til alvorlig psykisk eller fysisk afhængighed. I modsætning til Skema I har de dog en velgjort, accepteret medicinsk anvendelse. Recepter på Skema II-præparater må ikke udskrives med påfyldninger (refills) i USA. Eksempler:

  • Kokain (anvendes sjældent som lokalbedøvelse)
  • Morfin, oxycodon (OxyContin), opium
  • Amfetamin og amfetaminsalter (fx Adderall)
  • Methylphenidat (fx Ritalin, Concerta)
  • Metamfetamin (Desoxyn – sjældent anvendt til ADHD/overvægt)
  • Fentanyl (se separate artikel)
  • Flere stærke opioide smertestillende midler

Skema III – Modereret til lavt misbrugspotentiale, anerkendt medicinsk brug

Skema III-stoffer har et lavere misbrugspotentiale end Skema I og II. Misbrug kan føre til moderat eller lav fysisk afhængighed eller høj psykisk afhængighed. Recepter må udskrives med op til fem påfyldninger inden for seks måneder. Eksempler:

  • Ketamin (anvendes som bedøvelsesmiddel, især i veterinærmedicin, og nyere mod depressionslidelser)
  • Anabole steroider (fx testosteronpræparater)
  • Visse barbiturater og depressiva
  • LSA (lysergsyreamid – fundet i Morning Glory-frø)
  • Buprenorphin (anvendes til opioidafhængighedsbehandling)

Skema IV – Lavt misbrugspotentiale, bredt medicinsk brug

Disse stoffer har et lavt potentiale for misbrug i forhold til Skema III. Recepter må udskrives med påfyldninger. Den mest kendte gruppe er benzodiazepinerne, der anvendes mod angst, søvnforstyrrelser og krampelidelser:

  • Alprazolam (Xanax)
  • Diazepam (Valium)
  • Clonazepam (Rivotril/Klonopin)
  • Lorazepam (Ativan)
  • Zolpidem (Stilnoct/Ambien – søvnmiddel)
  • Visse barbiturater som phenobarbital (mod epilepsi)

Skema V – Lavest misbrugspotentiale, almindelig medicinsk brug

Skema V omfatter præparater med begrænset mængde af visse narkotika, typisk i kombinationspræparater. Misbrugspotentialet er lavt. Eksempler:

  • Pregabalin (Lyrica – mod nervesmerter, fibromyalgi, epilepsi)
  • Hostemidler med lavt indhold af kodein (typisk under 200 mg/100 ml)
  • Lakosamid (Vimpat – antiepileptikum)
  • Pyrovaleron (visse væsker til dåseører)

Forståelsen af disse fem planer er afgørende for læger, apotekere, jurister og patienter, da de bestemmer, hvordan et stof må foreskrives, afgives, opbevares og straffes ved misbrug.

Narkotikamisbrug