|  | Sundhed og Sygdom >  | Sygdomme og behandlinger | Muskelstræk

Muskelbrændstof: Glykogen-opbevaring, mobilisering og træningsmetabolisme

Glykogen som primært muskelbrændstof

  • Opbevaringssteder: Lever (~100 g, opretholder blodglukose) + skeletmuskler (~400–500 g, kun lokal brug)
  • Struktur: Forgrenet glucos polymer (α-1,4 og α-1,6 bindinger) — hurtig enzymatisk adgang
  • Syntese (glykogenese): Postprandialt insulin → glykogensyntase-aktivering
  • Nedbrydning (glykogenolyse): Adrenalin, glukagon, Ca²⁺ → fosforylase-kinase → glykogen-fosforylase → glukose-1-fosfat → glukose-6-fosfat

Træningsintensitet bestemmer brændstofblanding

IntensitetPrimært brændstofGlykogens rolle
Lav (<40% VO₂max)Fedt syre (plasma FFA, IMTG)Minimal
Moderat (40–65%)Blandet (glykogen + fedt)Betydelig
Høj (>75%)Muskelglykogen, blodglukoseDominerende
Sprint (>100%)Fosfokreatin → anaerob glykolyseHurtig glykogenolyse

Praktiske implikationer

  • Carb-loading (superkompensation) før udholdenhedsbegivenheder
  • Under træning >90 min: 30–60 g kulhydrat/time opretholder blodglukose, sparet glykogen
  • Restitution: 1–1,2 g kulhydrat/kg/time × 4t post-træning maksimerer resyntese
  • Træning lavt (lavt glykogen) → ↑ mitochondrial biogenese; konkurrence højt

Klinisk relevans

  • Glykogen-opbevaringssygdomme (GSD-typer) — enzymdefekter i syntese/nedbrydning
  • McArdle-sygdom (GSD V): myofosforylase-mangel → træningsuintolerance, rhabdo
  • Diabetes: nedsat glykogensyntese (insulinmangel/modstand)

Muskelstræk