Reumatoid artritis-faktor (RA-faktor) prøve: Formål & hvad det betyder

Hvad er reumatoid faktor (RF) prøven?

Reumatoid faktor-prøven måler niveauet af reumatoid faktor – en autoantistoft (typisk IgM) rettet mod Fc-delen af IgG – i blodet. Det er en almindelig blodprøve, der bruges til at hjælpe med at diagnosticere reumatoid artritis (RA) og andre autoimmuntilstande.

Tolkning af resultater

• Positiv RF: Understøtter en diagnostik af RA når den kombineres med kliniske symptomer (symmetrisk ledsvulst, morgenstivhed >1 time, involvering af små led i hænder/fødder). Dog kan RF være positiv i andre tilstande: Sjögrens syndrom, lupus, kroniske infektioner (hepatitis C, TB), og endda hos 5–10% af sunde ældre.
• Negativ RF: Udelukker ikke RA. Ca. 20–30% af RA-patienter er seronegative (RF-negative). Diagnostik bygger så på klinisk billede, anti-CCP antistoffer (mere specifikke for RA), billeddiagnostik og inflammationsmarkører (ESR, CRP).

Kliniske anvendelser

• Diagnostisk hjælp: Del af 2010 ACR/EULAR klassifikationskriterier for RA.
• Prognostisk markør: Høje RF-titre korrelerer med alvorligere erosiv sygdom og ekstra-artikulære manifestationer (reumatoid noduler, vaskulitis, lungeindelukke).
• Overvågning: Serielle RF-niveauer bruges typisk ikke til at overvåge sygdomsaktivitet; i stedet følger klinikere symptomer, ledtællinger, ESR/CRP og billeddiagnostik.

Procedure og logistik

• Enkel venøs blodprøve; ingen fasten krævet.
• Resultater typisk tilgængelige inden for 1–3 dage.
• Ofte bestilt sammen med anti-CCP, ESR, CRP, CBC og omfattende metabolisk panel.

Konklusion: RF-prøven er en brik i puslespillet, ikke en uafhængig diagnostik. En reumatolog integrerer testresultater med anamnese, undersøgelse og billeddiagnostik for en præcis diagnostik.