Næseblod (epistaxis) førstehjælp: 10 ting du IKKE skal gøre

Når næseblod rammer, fører instinct ofte til handlinger, der forværrer blødningen. Her er 10 almindelige fejl at undgå – og hvad du i stedet skal gøre.

10 ting du IKKE skal gøre

1. At vende hovedet tilbage → blod løber ned i halsen → risiko for aspiration, kvalme, opkastning og luftvejsobstruktion.
2. At putte i næsen → løsner den dannende koagulum → genoptager blødningen.
3. At proppe med papir, bomuld eller gaz → fjernelse traumatiserer slimhinden; fibre kan forblive som fremmedlegemer.
4. Anstrengende aktivitet eller strækning → øger blodtrykket → mere blødning.
5. At bruge næse-decongestiva spray (oxymetazolin, fenylefrin) → rebund-kongestion og slimhinde-tørring efter initial vaskokonstriktion.
6. At kløre eller klø i næsen → yderligere slimhinde-skade.
7. At stoppe ordinerede antikoagulantier/platæremmere uden lægeværdig vejledning → trombotisk risiko (apopleksi, DVT, klap-trombose).
8. Varme drikke, damp eller varme bade → vaskodilatation → øget næsblodgennemstrømning.
9. At ligge fladt → øger venøst tryk i næsepleksus (Kiesselbachs pleksus).
10. At panikere → sympatisk surge → ↑ hjertefrekvens og blodtryk.

Korrekt førstehjælp

• Sid oprejt, bøj lidt fremad (ikke tilbage).
• Klem den bløde del af næsen ( lige under den knoglede bro) fast med tommelfinger og pegefinger i 10–15 minutter kontinuerligt – ingen spionering.
• Anvend is (indpakket) på næsebroen/panden → vaskokonstriktion.
• Hvis blødning varer >20 minutter, eller hvis du er på antikoagulantier, eller hvis gentagne → søg lægehjælp (kauterisering, tamponering, topikalt tranexamsyre).

De fleste anterieure næseblødninger stopper med korrekt kompression. Posteriore blødninger (ofre hos ældre, hypertone patienter) kræver ofte faglig intervention.