Paraspinal muskelatrofi: Symptomer, årsager og håndtering

Paraspinal (paravertebral) muskelatrofi indebærer udsvækkelse af erector spinae, multifidus og andre muskler, der understøtter rygraden. Det bidrager til rygning, instabilitet og funktionsnedgang.

Etiologi

• Aldring (sarkopeni): Type II-fiberatrofi, fedtinfiltration; accelereret af inaktivitet.
• Denervation: Radikulopati, spinal stenose, motorneuronsygdom.
• Diusage: Kronisk smerte → frygt-undgåelse → dekonditionering; sengedage.
• Systemisk: Kortikosteroid-myopati, Cushing, hypothyreose, diabetes (mikrovaskulær), inflammatoriske myopatier.
• Iatrogene: Post-kirurgisk (fusion, laminektomi) denervation eller retraktionsskade.

Kliniske træk

• Kronisk aksial rygning (mekanisk).
• Reduceret rygextension, dårlig holdning (kyfose).
• Træthed ved stå/gå.
• Billeddiagnostik (MRI/CT): fedtersætning, reduceret tværsnitsareal (multifidus ved L4-L5 mest undersøgt).

Håndtering

Fysioterapi (hjørnesten)

• Motorisk kontrol-retræning: isoleret multifidus/transversus abdominis aktivering (ultralyd-biofeedback).
• Progressiv modstand: lumbal extension, bird-dog, dead bug, planks.
• Aerob konditionering (gående, cykling).

Adjuvanter

• Smertebehandling: NSAID, nevropatiske midler hvis radikulopati.
• Behandl underliggende årsag (fx. steroid-sparende ved endokrin myopati).
• Ernæring: tilstrækkeligt protein (1,2–1,6 g/kg), vitamin D-optimering.
• Ergonomi, holdningsundervisning.

Prognose

Reversibel hvis nevrogene årsag adresseres tidligt; aldersrelateret sarkopeni kræver livslang vedligeholdelsestræning. Multifidus-genopretning korrelerer med smertereduktion og funktionsforbedring.