Hjerteflimren: Hvorfor ventrikel-frekvensen afviger fra forgårds-frekvensen

Hjerteflimren (AFib) grundlæggende

Ved hjerteflimren fibrillerer forhøjderne (øvre kamre) – kaotisk, hurtig elektrisk aktivitet (300–600 slå/min) uden effektiv kontraktion. AV-noden, portværten til ventriklerne, kan ikke lede alle disse impulser.

Ventrikulært svar

• AV-noden filtrerer impulser: Kun en brøkdel når ventriklerne.
• Resultaterende ventrikulær frekvens: Typisk 100–180 slå/min (ukontrolleret), uregelmæssigt uregelmæssig.
• Frekvens-kontrol medicin (beta-blokkere, calcium-kanal-blokkere, digoxin) forsløver AV-ledning yderligere for at holde ventrikulær frekvens <100 slå/min i hvile.

Hvorfor ventriklerne ikke matcher forgårds-frekvensen

AV-nodens refraktær-periode begrænser ledning. Dette beskytter ventriklerne mod for hurtige frekvenser, men resulterer i uregelmæssig, ofte hurtig ventrikulær rytme. Forhøjder og ventrikler er elektrisk dissocierede.

Konsekvenser

• Reduceret hjerteudgang: Tab af forgårds-kick (20–30% af ventrikulær fyldning) + hurtig frekvens = mindre fyldningstid.
• Symptomer: Træthed, åndedødsbekvemmer, hjertebanken, svimmelhed, anstrengelses-intoleranse.
• Apoplexi-risiko: Stase i fibrillerende forhøjder (især venstre forhøjde-appendiks) danner propper → systemisk embolisme.
• Hjertesvigt: Takykardi-induceret kardiomyopati hvis frekvens ukontrolleret længe.

Håndtering

Frekvens-kontrol, rytme-kontrol, antikoagulation (CHA₂DS₂-VASc score), og livsstil-modifikation.