Sustanon og colitis: Ingen evidens for anvendelse ved inflammatorisk tarm sygdom

Ingen videnskabelig understøttelse for anabole steroider ved colitis

Der findes ingen videnskabelig evidens for brug af Sustanon (testosteronblanding) eller nogen anabolt steroid til behandling af colitis — enten ulcerøs colitis eller Crohns sygdom.

Standard, evidencebaserede terapier for IBD

  • Amminosalicylater (5-ASA): Mesalazin, sulfasalazin — førstevalg ved let-moderat UC.
  • Kortikosteroider: Prednison, budesonid — kun til induktion af remission.
  • Immunmodulatorer: Azathioprin, 6-MP, methotrexat — steroid-sparende, vedligeholdelse.
  • Biologika: Anti-TNF (infliximab, adalimumab), anti-integrin (vedolizumab), anti-IL-12/23 (ustekinumab), JAK-hæmmere (tofacitinib, upadacitinib).
  • Kirurgi: Kolektomi ved refraktær UC; resektion ved stricture/fistulerende Crohn.

Hvorfor anabole steroider ikke er indikeret

  • Ingen mekanistisk rationel for antiinflammatorisk effekt ved IBD
  • Betydelige bivirkninger: hepatotoksicitet, kardiovaskulær risiko, endokrin undertrykkelse, psykiatriske effekter, acne, mandelt hårtab, virilisering hos kvinder
  • Ingen kliniske studier understøtter effekt
  • Affyrer fra beviste, retningslinje-baserede terapier

Hvis du har IBD

Arbejd med en gastroenterolog specialiseret i IBD. Behandling er højt individualiseret. Mål: slemhindeheling, steroidfri remission, livskvalitet, kræftovervågning. Eksperimenter ikke med ubevisede, risikable stoffer.

Inflammatorisk tarmsygdom (IBD)