Stress og mandlig frugtbarhed: Mekanismer, indvirkning og håndtering

Kronisk stress påvirker mandlig frugtbarhed gennem neuroendokrine, adfærdsmæssige og oxidative veje. Det er en bidragende faktor – ikke en eneste årsag.

Fysiologiske mekanismer

• HPA-HPG-akse-undertrykkelse: Cortisol hæmmer GnRH → ↓ LH/FSH → ↓ testosteron & spermatogenese.
• Oxidativ stress: ↑ ROS i seminal plasma → sædcelle-DNA-fragmentering, lipidperoksidation, membran-skade.
• Sædkvalitets-ændringer: ↓ koncentration, motilitet, morfologi; ↑ DNA-fragmenteringsindeks (DFI).
• Erektil/ejakulatorisk dysfunktion: Præstationsangst, sympatisk overdrive.

Adfærdsmæssige mediatoerer

• Alkohol, tobak, cannabis ↑ med stress → yderligere påvirker spermatogenese.
• Dårlig søvn → ↓ testosteron, ↑ cortisol.
• Sedentær adfærd, dårlig kost.

Evidens

• Meta-analyser: psykologisk stress forbundet med ↓ sædkoncentration, motilitet, normal morfologi.
• Akut stress (eksamen, sorg) viser midlertidig sædforringelse.
• Interventionsstudier: stressreduktion (KVT, mindfulness) forbedrer sædparametre i nogle forsøg.

Håndtering

• Stressreduktion: KVT, MBSR, regelmæssig aerob træning, 7–9t søvn.
• Antioksidanter: CoQ10, vitamin C/E, selenium, zink, lycopene – kan reducere DFI.
• Behandl underliggende angst/depression.
• Undgå testikel-varme (varmebade, tætte undertøj, bærbare computere).
• Frugtbarhedsudredning efter 12 mdr (6m hvis ♀>35): SA, hormoner, skrotal US.

Stresshåndtering er en legitim komponent af mandlig frugtbarhedsoptimering.