Immunologi: Videnskaben om antigener, antistoffer og immunforsvar

Immunologi er den biomedicinske videnskabsgren, der studerer immunsystemet – dets struktur, funktion, lidelser og manipulation.

Kernemapper

• Antigen (Ag): Enhver stof genkendt som "ikke-selv", der udløser immunrespons (proteiner, polysaccharider, lipider på patogener, allergener, tumorer, transplanteret væv).
• Antistof (Immunoglobulin, Ig): Y-formet protein produceret af plasmaceller (differentierede B-celler), der binder specifikt til et antigen. Fem klasser: IgG, IgM, IgA, IgE, IgD – forskellige roller.
• Antigen-antistof-binding: Højt specifik (lås-og-nøgle); basis for immunitet, diagnostik, terapi.

Immunsystem-divisioner

• Indfødt immunitet: Øjeblikkelig, ikke-specifik (barrierer, fagocytter, NK-celler, komplement, inflammation).
• Adaptiv immunitet: Forsinket, specifik, hukommelse (B-celler → antistoffer; T-celler: CD4+ helper, CD8+ cytotoxisk, regulatoriske).

Vigtige processer

• Antigen-præsentation (APC'er → T-celler via MHC).
• Klonal selektion & ekspansion af specifikke lymfocytter.
• Effektor-funktioner: Neutralisering, opsonisering, komplement-aktivering, ADCC, cytooksicitet.
• Immunologisk hukommelse → hurtigere, stærkere sekundær respons.

Klinisk relevans

• Vacciner (inducerer beskyttende hukommelse).
• Autoimmunitet (tab af selv-tolerance).
• Immunodefekt (primær/opnået).
• Overfølsomhed (allergi, anafylaksi).
• Transplantat-afvisning.
• Kreft-immunterapi (checkpoint-hæmmere, CAR-T).
• Diagnostik (serologi, flow cytometry, ELISA).

Immunologi er grundlaget for moderne medicin – fra infektionssygdomme til kreftterapi til bioteknologi.