Lavt østrogen efter menopausen: Ovarial aldering og bidragende faktorer

Menopausen (sidste menstruation, bekræftet efter 12 måneders amenoré) markerer slutningen på ovarial-follikel-aktivitet. Østrogen-fald er gradvist, der starter år tidligere (perimenopausen).

Primære mekanismer

1. Follikel-udtømmelse: Fast ovarial reserve (~1–2 millioner ved fødsel → ~1.000 ved menopausen). Ingen neo-oogenese. Aftagende inhibin B → tab af negativ feedback på FSH.
2. Gonadotropin-stigning: FSH ↑↑ (10–20x), LH ↑ (3x). Ovariet bliver resistent over for FSH pga. reduceret follikel-tal og ændret reseptor-følsomhed.
3. Enzym-aktivitet-fald: Aromatase (androgen → œstrogen), 17β-HSD, StAR-protein-udtryk aftager med ovarial aldering.
4. Genetiske modifikatorer: FMR1 præmutation, BRCA1/2, MCM8/9, POLG varianter påvirker menopausens alder.

Sekundære bidragsydere

• Rygning → 1–2 år tidligere menopausen (giftig for follikler).
• Kemo/stråling → akut ovarial svigt.
• Ooforektomi → kirurgisk menopausen (pludselig fald).
• Autoimmun ooforit (associeret med binyre-insufficiens, thyroïditis).

Kliniske konsekvenser

• Vasomotoriske symptomer (hettewaller, nattsvæt).
• Genitourinært menopaus-syndrom (GSM): atrofi, dyspareuni, tilbagevendende UI.
• Knogler: Accelereret resorbsjon → osteoporose.
• Kardiovaskulært: Tab af endotel-beskyttelse → ↑ HCS-risiko.
• Kognitiv/stemning: Østrogen-receptorer i hippocampus, amygdala.

Behandlingsmuligheder

• MHT (Menopaus-hormonterapi): Østrogen ± progestin; individualiseret risiko-fordele (WHI-data, timing-hypotese).
• Ikke-hormonelt: SSRI/SNRI, gabapentin, fezolinetant (NK3-antagonist), vaginalt østrogen (lav dosis, minimal systemisk absorption).
• Livsstil: Vægtbærende motion, calcium/vitamin D, rygning-stop, middelhavskost.

Østrogen-fald er en naturlig kontinuitet; symptombyrde og langsigtede risici guider personlig terapi.