HIV-1 vs. HIV-2: Typer, forskelle og behandlingsimplikationer

To forskellige humane immunforsvarsvirus forårsager AIDS. At forstå deres forskelle er afgørende for test, behandling, og global epidemiologi.

HIV-1 — Den globale pandemi-stamme

• Prævalens: Verdenomspændende; ansvarlig for >95% af infektioner.
• Genetisk diversitet: Fire grupper (M, N, O, P); Gruppe M har 9 undertyper (A–D, F–H, J, K) + cirkulerende rekombinante former (CRFs).
• Overførselsevne: Høyere.
• Progression: Hurtigere til AIDS uden behandling.
• Virale laste: Typisk højere.
• Lægemiddel-sårbarhed: Responsiv over for alle antiretrovirale klasser.

HIV-2 — Den vestafrikanske endemiske stamme

• Prævalens: Endemisk i Vestafrika; sjælden andre steder.
• Overførselsevne: Lavere (per eksponering).
• Progression: Langsomere; lavere virale laste; længere asymptomatisk fase.
• Intrinsic resistens: Naturlig resistens over for NNRTI'er (nevirapin, efavirenz, rilpivirin).
• Foretrukne regimer: PI-baseret (boosted darunavir, lopinavir) eller integrase-hæmmer-baseret (dolutegravir, bictegravir). Undgå NNRTI'er.

Test og diagnose

Standard HIV-tester detekterer begge. Differentiering kræver:

• HIV-1/HIV-2 antistof-differentierings-immunoassay.
• HIV-1 RNA viral load (HIV-2 RNA-assays mindre tilgængelige).

Klinisk konklusion

Hvis HIV-2 mistænkes (vestafrikansk oprindelse, uforklarlig lav viral load på NNRTI-regime), bekræft type og skift til passende regime. Begge integrerer i CD4+ T-celler og forårsager immunforsvarssvigt – men de kræver forskellig terapeutisk respekt.