Hvilke laboratorietest bruges til at overvåge HIV-smittede mennesker?

Overvågning af sundheden hos mennesker, der er inficeret med HIV (humant immundefektvirus) involverer en kombination af laboratorietests og kliniske vurderinger. Her er nogle almindeligt anvendte laboratorietests til overvågning af HIV-smittede personer:

1. Viral belastning:

- Viral load test måler mængden af ​​HIV-1 RNA (virussens genetiske materiale) i en persons blod.

- Høj virusmængde indikerer et højere niveau af HIV-replikation og øget risiko for sygdomsprogression.

- Regelmæssig overvågning af viral belastning hjælper med at evaluere effektiviteten af ​​antiretroviral terapi (ART) og opdage virologisk svigt.

2. CD4-celleantal:

- CD4-celletal kvantificerer antallet af hjælper-T-celler (CD4+-lymfocytter) i blodet.

- CD4-celler spiller en afgørende rolle for immunsystemets evne til at bekæmpe infektioner.

- Lave CD4-tal indikerer et svækket immunsystem og er forbundet med øget risiko for opportunistiske infektioner.

3. Komplet blodtælling (CBC):

- CBC vurderer forskellige blodlegemekomponenter, herunder antal røde blodlegemer, antal hvide blodlegemer og blodpladetal.

- Abnormiteter i CBC kan indikere anæmi, infektioner eller knoglemarvssuppression på grund af HIV- eller ART-medicin.

4. Leverfunktionstest:

- Leverfunktionstest måler niveauerne af leverenzymer (f.eks. alaninaminotransferase, aspartataminotransferase, alkalisk fosfatase) og bilirubin.

- Forhøjelser i leverenzymer kan tyde på leverskade eller komplikationer relateret til visse ART-medicin.

5. Nyrefunktionstest:

- Nyrefunktionstests evaluerer nyrernes funktion ved at måle niveauerne af kreatinin, blodurinstofnitrogen (BUN) og estimeret glomerulær filtrationshastighed (eGFR).

- Ændringer i nyrefunktionen kan forekomme på grund af HIV-associeret nyresygdom eller potentielle bivirkninger af nogle ART-medicin.

6. Lipidprofil:

- Lipidprofilen vurderer niveauerne af total kolesterol, high-density lipoprotein (HDL) kolesterol, low-density lipoprotein (LDL) kolesterol og triglycerider i blodet.

- Dyslipidæmi (unormale lipidniveauer) kan forekomme hos HIV-inficerede personer og øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

7. Hepatitis B- og C-serologi:

- Tests for hepatitis B-overfladeantigen (HBsAg) og hepatitis C-antistof (anti-HCV) udføres for at identificere samtidige infektioner med hepatitis B-virus (HBV) og hepatitis C-virus (HCV).

- Co-infektioner kan påvirke håndteringen af ​​HIV-infektion og kræver specifikke behandlingsstrategier.

8. Test af lægemiddelresistens:

- Test af lægemiddelresistens evaluerer effektiviteten af ​​ART-medicin mod forskellige HIV-stammer.

- Det hjælper med at opdage mutationer forbundet med resistens over for specifikke lægemidler, hjælper med at optimere behandlingsregimer og forhindre virologisk svigt.

9. HIV-genotypning:

- HIV-genotyping identificerer undertypen af ​​HIV, som kan give information om infektionens oprindelse og kan have betydning for behandlingsbeslutninger.

Det er vigtigt at bemærke, at de specifikke laboratorietest, der er bestilt til overvågning af HIV-inficerede individer, kan variere afhængigt af individets kliniske status, sygdomsprogression og behandlingsmål. Regelmæssig laboratorieovervågning er afgørende i håndteringen af ​​HIV-infektion for at vurdere effektiviteten af ​​behandlingen, forebygge komplikationer og forbedre de generelle sundhedsresultater.