Fysiske effekter af HIV på tværs af sygdomsstadier: Fra akut infektion til AIDS

HIV-infektion gennemgår distinkte kliniske stadier, hver med karakteristiske fysiske manifestationer. At forstå dette spektrum understreger den kritiske betydning af tidlig diagnostik og antiretroviral terapi (ART).

1. Akut HIV-infektion (2–4 uger post-eksponering)

• Influensalignende syndrom: feber, faryngitis, lymfadenopati, makulopapulært udslæt, myalgi, hovedpine.
• Ekstremt højt viralt load → høj transmissionsrisiko.
• Ofte fejldiagnosticeret som mononukleose eller viralt syndrom.

2. Klinisk latens (Kronisk HIV)

• Ofte asymptomatisk eller med persistenter generaliseret lymfadenopati (PGL).
• Uden ART falder CD4+ T-celle tallet gradvist over år.
• Løbende immunaktivering og inflammation forårsager subklinisk organskade.

3. AIDS (Avanceret HIV: CD4 <200 celler/µL eller AIDS-definerende sygdom)

• Opportunistiske infektioner: Pneumocystis jirovecii pneumoni (PCP), tuberkulose, toksoplasmose, CMV, Mycobacterium avium kompleks (MAC).
• Maligniteter: Kaposi sarkom, non-Hodgkin lymfom, invasiv livmoderhalskræft.
• Udsugningssyndrom: Ufrivilligt vægttab >10% med diarré/feber.
• HIV-associeret neurokognitiv forstyrrelse (HAND): Kognitiv, motorisk, adfærdsmæssig svækkelse.

Patogenese og ART's indflydelse

HIV ødelægger CD4+ T-hjælpeceller, der klamrer cellemedieret immunitet. Effektiv ART undertrykker viral replikation, bevarer/gendanner immunfunktion og forhindrer progression. Med tidlig diagnostik og vedvarende behandling nærmer levetidsforventning sig den generelle befolkning.