Forstå HIV-test: Sikkerhed, procedurer og hvad du kan forvente

At være inficeret med HIV er en skræmmende udsigt. Testprocedurer er ikke farlige overhovedet, men hvis du ikke ved, hvad du skal forvente, kan processen med at blive testet være lige så skræmmende som at vente på resultaterne.

Enzym-immunoassay tester (EIA)

• Ellers kendt som en EIA, er dette den sædvanlige måde at teste for HIV på. Patienten skal give en blod- eller urinprøve, men vil ikke blive nødt til at have kontakt med andre stoffer. EIA kalder for at eksponere den leverede prøve for inaktive HIV-antigener i et laboratorium. Hvis den testede person er HIV-positiv, vil deres blodprøve reagere til HIV-antigenerne.

Blodprøver

• Blodprøver tages via sprøjte og sendes til laboratoriet til en EIA-test. Patienten er ikke nødt til at have kontakt med blod, kemikalier eller andre stoffer.

Orale væske-tester

• Denne test er en mund-swab og tager kun et par sekunder. Den medicinske tekniker vil rengøre patientens tandkød med en bomuldssvab, derefter tætse den i en steril beholder, så den kan sendes til laboratoriet til en EIA-test.

Urin-tester

• Selvom urin er lidt mindre nøjagtigt end blod, udføres denne test præcis som de to andre. Patienten urinerer i en kop, og koppen tages til laboratoriet til en EIA-test.

Hurtige tester (Rapid Tests)

• Der findes noget, der kaldes en hurtig test, som kan udføres på ca. 20 minutter. Denne test kræver en blod-, oral- eller urinprøve præcis som de andre tests. Dog vil en EIA alligevel blive udført for at bekræfte ethvert resultat fra en hurtig test.

Hjemmetest-kits

• Centers for Disease Control peger på, at der findes ét FDA-godkendt hjemmetest-kit til HIV. "Home Access HIV-1 Test System" er faktisk bare et prøveindsamlings-kit; efter at have prikket din finger og placeret noget blod på et specielt kort, sender du kortet til et laboratorium for at få resultaterne. Du vil blive tildelt et nummer, så du kan ringe for dine resultater, når de er klar.