Epilepsi: Anfald, typer og historie

Hvad er epilepsi?

Epilepsi er en tilstand, der forårsager gentagne anfald. Et anfal opstår, når elektrisk aktivitet forstyrrer hjernens bølger. Der findes flere typer epilepsi, alle forbundet og alle karakteriseret ved tilbagevendende anfald.

Historie

Epilepsi har eksisteret så længe menneskeheden. Den tidligste skriftlige beskrivelse stammer fra Hippokrates ca. 400 f.Kr.: "Det er sådan med den sygdom, der kaldes Hellig: den synes mig at være ikke mere guddommelig eller hellig end andre sygdomme, men har en naturlig årsag som andre lidelser."

Fælles misforståelser

• Ikke alle anfald skyldes epilepsi. Mens epilepsi rammer op til 1% af befolkningen, vil op til 9% af amerikanere opleve et anfal i løbet af livet.
• Psevdoanfald er ikke-epileptiske anfald, ofte forårsaget af stress.
• Provokerede anfald opstår ved traumer, hypoglykæmi, høj feber, lavt natrium eller som abstinenssymptom ved alkohol/stoffer.

De fire hovedtyper af epilepsi

1. Idiopatisk generaliseret epilepsi

• Ofte familær disposition
• Viser sig typisk i barndom/ungdom, men diagnosticeres ofte først som voksen
• Hjernen ser normal ud på MR-scanning
• EEG kan vise abnorme elektriske impulser
• Anfaldstyper: myokloniske (pludselige korte ryk), absans (stirreblick), generaliserede tonisk-kloniske (grand mal)

2. Idiopatisk partiel epilepsi

• Viser sig typisk hos børn 5-8 år
• Mulig familær disposition
• Mild form, som barnet ofte vokser ud af ved puberteten
• Anfald sker ofte under søvn – kan være partielle motoriske (ansigt) eller grand mal

3. Symptomatisk generaliseret epilepsi

• Skyldes omfattende hjerneskade (f.eks. fødselsskade)
• Ofte andre neurologiske problemer: mental retardering, CP
• Hjernesygdomme (adrenoleukodystrofi) eller infektioner (meningitis, encefalitis) kan være årsag
• Anfaldstyper: myokloniske, toniske, generaliserede tonisk-kloniske, absans, atoniske

4. Symptomatisk partiel epilepsi (mest almindelig hos voksne)

• Opstår i voksenalder
• Årsager: tumorer, medfødte hjernelighedsfejl, apopleksi, cyster, infektioner, narvevæv
• Microscopiske forandringer – svært at se på MR
• Kan kontrolleres med medicin; ved mislykket medicinering kan kirurgi fjernes det narrede væv

Behandling

• Medicin (f.eks. fenobarbital) – ofte livslang behandling, undtagen ved idiopatisk partiel epilepsi
• Hjernekirurgi hvis medicin ikke virker

Konsekvenser

Epilepsi kan påvirke kørekort og visse jobmuligheder – både sygdommen og medicinen. I nogle amerikanske stater må man ikke køre før 5 år efter sidste anfal.