MRSA smittesomhed: Forståelse af risiko og varighed

Ifølge CDC er MRSA (meticillin-resistent staphylococcus) en stafylokok-infektion, der er resistent overfor antibiotika. MRSA kan være livstruende og forekommer ofte i sundhedsinstitutioner, herunder sygehuse og plejehjemme.

Hvem smittes med MRSA

Personer med svækkede immunsystemer er mere udsatte for at smittes med MRSA. Hudinfektioner starter som små røde bylder, der ofte ligner edderkopbider. Ofte forladt ubehandlet i tidlige stadier, kan infektionen blive abscess og kræve drænage via kirurgi eller sår-vacuum. MRSA inficerer normalt kun huden, men hvis ubehandlet kan den sprede sig til knogler, blodstrømmen, hjerte og lunger, og blive livstruende.

Diagnose

Diagnosen tager ca. 48 timer pga. tid til bakterievækst. Et nyt blodprøve giver resultater inden for få timer. Mange sygehuse behandler MRSA med vancomycin (mod resistente stamper), men denne behandling er ikke altid effektiv.

MRSA inkubation

Når MRSA-bakterier begynder at gange sig, er der ingen synlig udslæt eller symptomer. Efter 1-10 dage begynder tegn/symptomer at dukke op. Men ikke alle, der bærer MRSA, er symptomatiske, hvilket gør det svært at forhindre spredning, selv i sygehuse. Ved mistanke/diagnose er isolering og beskyttelsesudstyr (klæder, maske, handsker) vigtigt. MRSA er smitsomt og spredes via hud-hud-kontakt, delte genstande (håndklæder, kopper) og fælles overflader. Nogle stamper er fuldt resistente overfor antibiotika.

At bære MRSA

Når en person har haft MRSA, forbliver de bærere og kan sætte andre i risiko. Man kan bære MRSA i dage, uger eller flere år, hvor man kan få ny infektion eller smitte andre.

Reduktion af MRSA-risiko

Måder at reducere smitterisiko: vaske ting regelmæssigt med antibakterielle midler, vaske tøj separat, bære maske. Trods forbehold anbefaler læger ofte, at MRSA-bærere undgår personer med svækkede immunsystemer (sygdomme, børn, ældre).