Immunhistokemi (IHC): En omfattende guide

Hvad er immunhistokemi?

Immunhistokemi (IHC) er en laboratorieteknik, der bruger antistoffer til at påvise specifikke proteiner (antigener) i vævssektioner under mikroskop. Det gør det muligt at identificere celletyper, diagnostisere kræft, bestemme tumorens oprindelse og forudsige behandlingssvar. IHC er en hjørnesten i moderne patologi.

Princippet: Antigen-Antistoftilknytning

• Celler har overfladeproteiner (antigener), der er specifikke for celletype og tilstand (fx kræftceller ændrer antigenprofil).
• Antistoffer er proteiner, der binder specifikt til ét antigen (lås-nøgle-princip).
• I IHC bruges primære antistoffer mod målantigenet. Disse visualiseres via et detektionssystem.

Detektionssystemer (Visualisering)

Da antigen-antistoftkomplekser er usynlige, mærkes antistofferne med:

• Enzymer (HRP - hestradish peroxidase, AP - alkalisk fosfatase): Katalyserer en farvereaktion med et kromogen (fx DAB = brun, AEC = rød, Permanent Red = rød). Kan ses i lysmikroskop.
• Fluorescerende farstoffer (FITC, Cy3, Alexa Fluor): Lyser under bestemte bølgelængder. Kræver fluorescensmikroskop. Bruges til dobbelt/multippel farvning.
• Metaller / radioisotoper: Til specielle detectorer (fx massaspektrometri-baseret imaging).

IHC-arbejdsgang (typisk)

1. Fastgørelse: Væv fastgøres i formalin (10% neutrallbufferet), indlejres i parafin (FFPE-blok).
2. Skæring: 3-5 µm tynde skiver på glas (slides).
3. Deparaffinering/rehydrering: Xylen/alkohol → vand.
4. Antigenhentning (vigtigt!): Varmebehandling i buffer (citrat pH 6, EDTA pH 9) for at afmaske antigener skjult af formalin-krydning.
5. Blokering: Endogen peroxidase (H₂O₂), uSpecifik binding (proteinblok/serum).
6. Primært antistof: Inkubation (typisk 30-60 min ved rumtemp. eller overnat 4°C).
7. Sekundært antistof / detektionskit: Polymer-baseret (EnVision, UltraView) – hurtigere, færre trin end biotin-streptavidin (LSAB).
8. Kromogen: Fx DAB (brun).
9. Kontrastering: Hematoxylin (blå kerne).
10. Dækningsglas: Montering i monteringsmedium.

Vigtige anvendelser

Område	Eksempler på markører	Klinisk anvendelse
Onkologi	ER, PR, HER2, Ki-67, p53, p16, PD-L1, MMR-proteiner	Brystkræft subtypning, prognose, prædiktion af hormon/immunterapi, Lynch-screening
Hematopatologi	CD3, CD20, CD10, BCL2, BCL6, MUM1, Cyclin D1, CD30, ALK	Klassificering af lymfomer, leukæmier
Mellemhudescancer	S100, HMB-45, Melan-A, SOX10, BRAF V600E	Melanom vs. nævus, metastase-opsøgning
Bløddelssvulster	Desmin, SMA, CD34, STAT6, MDM2, CDK4	Differentiering af sarcoma-typer
Infektionspatologi	CMV, HSV, VZV, EBV (EBER), HP, TB	Påvisning af patogener i væv

Kvalitetskrav

• Kontroller: Positiv kontrol ( kendt positiv væv), negativ kontrol (uden primært antistof / isotype kontrol).
• Validering: Hvert antistof/klon valideres med kendte positive/negative væv før klinisk brug.
• Standardisering: NordiQC (Nordic Immunohistochemical Quality Control) eksterne kvalitetskontroller.
• Præanalytiske faktorer: Fastgørelses tid (6-48 timer i formalin), fastgørelses type, opbevaring af blokke/slides.

Yrker i feltet

• Patologer (læger): Diagnostik, rapportformulering, klinisk korrelation.
• Bioanalytikere / laboratorieassistenter: Udfører IHC-farvning, kvalitetskontrol, fejlfinding, udvikling af nye paneler.
• Cyto-screener: Skærmer cytologipreparater (fx cervix, lungevæske) før patolog.

Begge grupper kræver formel uddannelse (bioanalytiker: professionsbachelor; patolog: specialelæge).

Fremtidige retninger

• Multiplex IHC / immunofluorescence (7+ markører på ét slide) – bevarer væv, rumlig kontekst.
• Digital patologi + AI-baseret kvantificering (Ki-67, PD-L1 scoring).
• Massaspektrometri imaging (MSI) – mærkefri molekylær kortlægning.