Forståelse af sorg efter amputation: Kubler-Ross' faser

Baggrund

Dr. Elisabeth Kübler-Ross, schweizisk psykiater, banebrajede sorgeforskning. Hendes bog On Death and Dying (1969) bruges stadig af sorgvejledere. Selvom bogen handler om døden, kan faserne anvendes på enhver tab – herunder amputation. Alle amputerede gennemgår ikke alle faser, og rækkefølgen kan variere.

De fem faser

1. Uvilje og fornægtelse

Første reaktion er ofte tilbagetrækning, isolering, fornægtelse og umulighed for at acceptere tabet. Patienter, der har haft tid til at forberede sig på en planlagt amputation, kan springe denne fase over. Fasen giver tid til at udvikle bedre coping-strategier.

2. Raseri og vrede

Den nyligt amputerede kan udlede vrede på nære, læger eller Gud. Energien kan dog kanaliseres konstruktivt til productive projekter.

3. Forhandling

Patienten forsøger at forhandle med Gud eller lægen: "Hvis du helbreder min arm, vil jeg..." Det er et forsøg på at udskyde realiteten ved amputationen. Mange forhandler privat.

4. Nedslidelse og depression

Sorg over tabet og bekymring for fremtidige tab kan udløse depression: søvnforstyrrelser, fremtidsfixering, håbløshed, tanker om død/selvmord. Typisk ikke permanent, men kan kræve rådgivning eller medicinsk indgreb.

5. Akceptering og mestring

Patienten er aldrig glad for tabet, men har kommet til ro med det. En likevejleder (peer counselor) kan hjælpe processen.

Vigtigt at huske

• Faserne er ikke lineære eller universelle.
• Professionel støtte kan lette processen.
• Peer support (likevejledning) er særligt værdifuld.