Læringshandicap-tilgangen til emocionelle forstyrrelser: Historie, kritik og arv

Et 1960'ere rammeværk, der formede – og begrænsede – feltet

I 1960'erne foreslog en fremtrædende teori, at emocionelle/adfærdsmæssige forstyrrelser (EBD) stammede fra underliggende læringshandicap (LD) – dysleksi, dysgrafi, dyskalkuli – der forårsagede skolemislyd → lav selvværd → maladaptiv adfærd.

Kernepunkter

• EBD = sekundært til LD
• Vurdering skal omfatte LD-evaluering
• Intervention: remedier LD → forbedre adfærd

Hvorfor det kom kort

• Reduktionistisk: Ignorerede traume, fattigdom, familiedysfunktion, neurobiologi.
• Enretning årsagssammenhæng uunderbygget: Ingen robust evidens for LD → EBD; komorbiditet ≠ årsagssammenhæng.
• Overdiagnostik af LD: Mærkede børn uden at adressere systemiske faktorer.

Varige bidrag

• Fremhævede det akademisk-adfærdsmæssige link
• Spurgte pædagogiske interventioner for EBD-elever
• Informerede moderne multi-niveau systemer (MTSS/RTI) integrerende akademisk og adfærdsmæssig support

Nuværende syn

LD og EBD er forskellige men ofte komorbide. Omfattende vurdering adresserer begge; interventioner målretter hvert domæne inden for barnets økologiske kontekst.