Effektive interventionsmetoder mod stotning: Et overblik

Stotning skyldes i stor grad genetiske og neurofysiologiske faktorer, som lidende har lidt kontrol over, men der findes en række behandlingsprogrammer, der hjælper stottere med at håndtere deres taleproblemer. De fleste behandlingsregimer tager en integreret tilgang med interventionsmetoder, der adresserer stotternes kognitive, emocionelle, lingvistiske og motoriske adfærd. Ingen mediciner er godkendt af FDA til behandling af stotning, selvom nogle stottere har brugt angst-lidende medicin til at reducere alvorligheden.

Taletræning

En interventionsmetode til behandling af stotning er en type fysioterapi, der målretter de vocale muskler. Selvom hver taleterapeut bruger lidt forskellige teknikker, hjælper de fleste stottere med at ændre timing af deres tale og ændre mængden af muskelspænding, der går i at producere ord. Taleterapeuter, som andre involveret i stotningsbehandling, sigter ikke mod at uddrive stotning helt, men at hjælpe stottere med at kommunikere effektivt. Der findes ingen kendt kur for stotning.

Afslapningsteknikker

Et andet mål for interventionsterapi er at hjælpe stottere med at afslappe, når de taler, da angst kan forårsage stotning og gøre det sværere at komme "ud af" en stotning. Når stottere bliver generte og ubehagelige under tale, tenderer de til at spænde muskler, der gør stotning værre. Interventionsmetoder opmuntrer stottere, især unge, til at acceptere tilstanden og ikke lade den kompromittere deres selvværd. Andre tilgange lærer afslapningsteknikker som dyb åndedræt for at holde stottere fra at blive spændte, når de taler.

Copingsmekanismer

De fleste interventionsprogrammer lærer stottere coping-teknikker for at minimere tilstandens indvirkning. Disse teknikker inkluderer at give simple svar på spørgsmål, at tale i korte sætninger når muligt, og at foretrække korte ord frem for lange. Nogle programmer lærer også stottere at tale langsommere og ånde regelmæssigt, når de taler. De fleste programmer opmuntrer dog stottere til at engagere sig i samtaler og ikke at undgå tale helt. Mange programmer fokuserer på at behandle skolebørn, der stotter, da tidlig behandling ofte giver bedste resultater, men behandlingsmuligheder findes også for voksne stottere.