Alopecia Areata: Årsager, symptomer og behandlingsmuligheder

Alopecia areata (AA) er en autoimmun, ikke-arnedannende hårtabslidelse. Immunprivileg kollaps i hårfolikler → CD8+ T-celle angreb.

Kliniske mønstre

• Plettet AA: 1+ velafgrænsede runde/ovalde glatte plettter (hyppigst).
• Alopecia totalis: Komplet hovedhårtab.
• Alopecia universalis: Totalt kropshårtab.
• Ophiasis: Bånd-lignende okzipital/temporal tab (værre prognose).
• Negleforandringer: Pitting, trachyonychia (10–20%).

Ætiologi

• Genetisk: Polygent; HLA-DR/DQ associationer; familiehistorie 10–20%.
• Udløsere: Stress, viralsygdom, vacciner, hormonelle ændringer, trauma (Koebner).
• Komorbiditeter: Skjoldbrusk-autoimmunitet (Hashimoto, Graves), atopi, vitiligo, Downs syndrom.

Diagnostik

• Klinisk (udråbstegn-hår, gule/sorte prikker på dermatoskopi).
• Bioptik sjældent nødvendig (peribulbært lymfocytær infiltrat "bi-sværm").

Behandling (Ingen kur; Mål: Vækst)

• Topisk: Høj-potens kortikosteroider, minoxidil 5%, immunterapi (difenylcyklopropenon/DPCP, squarinsyre).
• Intralesionelt: Triamcinolon 2,5–5 mg/mL hver 4–6 uger (guldstandard for pletter).
• Systemisk: JAK-hæmmere (baricitinib, ritlecitinib - FDA godkendt til alvorlig AA), orale kortikosteroider (korte kurser), methotrexat, cyclosporin.
• Supportiv: Kosmetisk camouflage, peruker, rådgivning.

Prognose

Upåudsigelig. Spontan vækst i 30–50% inden for 1 år; men recidiver almindelige. Dårlige prognostiske faktorer: tidlig debut, omfattende tab, ophiasis, atopi, negleforandringer, familiehistorie.