Diclofenak og hypertension: Kardiovaskulære risici, overvågning og sikrere alternativer

Kernbudskab

Diclofenak kan hæve blodtrykket. Patienter med hypertension, hjerte-kar-sygdom, eller nyreinsufficiens bør bruge det forsigtigt og kun under medicinsk overvågning.

Mekanisme bag blodtryksstigning

• COX-2-hæmning → fald i prostaglandin E₂ og I₂ → tab af renal vaskodilatation og natriurese.
• Resultat: øget natriumretention, ekspanderet plasmavolumen, øget systemisk vaskulær modstand.
• Kan dæmpe virkningen af antihypertensiva, især ACE-hæmmere, SAR-blokkere, og diuretika.

Evidens

• Meta-analyser viser, at diclofenak øger systolisk BT med ca. 3–5 mmHg; kardiovaskulær risikoprofil sammenlignelig med selektive COX-2-hæmmere (coxiber).
• PRECISION-studien viste celecoxib non-underlegen naproxen/ibuprofen for kardiovaskulær sikkerhed; diclofenak var ikke direkte sammenlignet, men har lignende COX-2-selektivitet.

Kliniske anbefalinger

1. Vurder kardiovaskulær risiko før initiering af terapi.
2. Brug den laveste effektive dose i kortest mulig varighed.
3. Overvåg blodtryk inden for 1–2 uger efter start, derefter periodisk.
4. Foretræk topisk diclofenak (gel/plaster) til lokaliseret smerte – minimal systemisk absorption.
5. Overvej alternativer: paracetamol, fysioterapi, ikke-NSAID analgetika.

Kontraindikationer

Ukontrolleret hypertension, hjertesvigt (NYHA Klasse II–IV), post-CABG indstilling, aktivt GI-blødning, alvorlig nyre- eller leverinsufficiens.