Organofosfatforgiftning: Mekanisme, kliniske effekter og håndtering

Giftighedsmekanisme

Organofosfater (OPs) irreversibelt fosforylerer serine-hydroxylgruppen i det aktive centrum af acetylcholinesterase (AChE), hvilket forhindrer hydrolys af acetylcholin (ACh). Dette forårsager ACh-ophobning ved muskariniske, nikotiniske og centrale synapser.

Kliniske syndromer

• Muskarinisk (SLUDGE/BBB): Salivation, lacrimation, urinafgang, defækation, GI-kramper, emesis; bronkoré, bronkospasme, bradykardi.
• Nikotinisk: Fasciculationer, svagthed, takykardi, hypertension, mydriasis.
• Centralt: Forvirring, anfall, koma, respiratorisk depression, CNS-depression.

Alvorlighedsfaktorer

Stoftoksicitet (parathion > malathion), dosis, rute (inhalation > dermal > ingestion) og individuel AChE-reserve (lavere hos børn, genetiske varianter).

Behandlingsprotokol

1. Dekontaminering: Fjern tøj, irrigér hud/øjne; inducer ikke opkast ved ingestion (aspirationsrisiko).
2. Atropin: Kompetitiv muskarinisk antagonist. Start 2–5 mg IV (0,05 mg/kg børn) hver 5–10 min indtil lungesekretioner rydes og HR >80. Ingen max dosis; titrer til effekt.
3. Pralidoxim (2-PAM): Reaktiverer fosforyleret AChE hvis givet tidligt (<24–48 timer). 1–2 g IV over 30 min, derefter infusion 0,5–1 g/time. Pædiatrisk: 25–50 mg/kg load.
4. Benzodiazepiner: Førstevalg til anfall (midazolam, lorazepam).
5. Supportiv: Ventilation, væsker, hjerteovervågning, magenbeskyttelse.

Prævention

PSA (nitrilhandsker, upassable frakker, respiratorer), tekniske kontroller, cholinesterase-overvågning for erhvervsmæssige håndterere, sikker opbevaring og fællesskabsundervisning om pesticidsikkerhed.