Warfarin (Coumadin): Antikoagulations-mekanisme, historie og overvågning

Warfarin er en vitamin K-antagonist (VKA) anvendt til forebyggelse/behandling af tromboemboli.

Mekanisme

Hæmmer vitamin K-epoksid-reduktase (VKORC1) → blokerer γ-carboxylering af Faktorer II, VII, IX, X, proteiner C/S → ↓ funktionelle koagulationsfaktorer.

Historie

• 1940'erne: Karl Link (UW-Madison) identificerede dicoumarol i formet sødklover, der forårsagede kvægblødning.
• 1948: Warfarin udviklet som rottegift.
• 1954: Godkendt til human brug efter Eisenhowers hjerteinfarkt.
• Ikke fra slangegift; difacinon er et separat rottegift.

Indikationer

• Formaksflimren (CHA₂DS₂-VASc ≥2)
• Mekaniske hjerteklapper
• VTE-behandling/forebyggelse (DVT/PE)
• Antifosfolipid-syndrom

Overvågning

INR-mål 2,0–3,0 (flest); 2,5–3,5 (mekanisk mitral). Hyppigt i starten; stabile q4uge. Kost (vitamin K-konsistens), medicin-interaktioner (antibiotika, amiodaron, NSAID'er), genetik (CYP2C9, VKORC1) påvirker dosis.

Antidot

Vitamin K (oral/IV), 4-faktor PCC (akut), andexanet alfa (faktor Xa-hæmmere – ikke warfarin).

DOAC'er foretrækkes nu til de fleste ikke-klap AF/VTE; warfarin forbliver til mekaniske klapper, APS, alvorlig nyreinsufficiens.