Pestedoktorenes næb-masker: Miasma-teorien bag det ikoniske kostume

I middelalderen og tidlig ny tid bar europæiske pestedoktore karakteristiske næb-formede masker fyldt med aromatiske urter (lavendel, rosmarin, nejliker, kamfer). De troede, at den stærk røg modvirkede miasma – den onde, sygdomsbærende luft, der blev postuleret af den herskende miasma-teori om smitte.

Denne teori hævdede, at epidemier spredte sig gennem giftige dampe fra rådnet organisk materiale, ikke mikroorganismer. Maskens lange næb tillod luften at passere over urterne før den nåede doktoren næse, teoretisk rensende den. Selvom ineffektiv mod Yersinia pestis (pest-bakterien, overført af lopper), afspejler kostumen et fascinerende historisk forsøg på infektionskontrol før bakterieteori.