Forfølgelse af Antisocial Personlighedsforstyrrelse: Juridiske vs. Kliniske Begreber

Sociopati/ASPD og Strafferetlig Forfølgelse: Juridisk Virkelighed

"Sociopat" er ikke en juridisk term. Antisocial Personlighedsforstyrrelse (ASPD) er en klinisk diagnose (DSM-5). Man kan ikke blive forfulgt for en personlighedsforstyrrelse – kun for specifikke forbrydelser.

Juridisk Ramme

• Actus reus + Mens rea: Forfølgelse kræver frivillig forbrydelseshandling + skyldig mentale tilstand
• ASPD ≠ Vanvittigheds-forsvar: De fleste med ASPD forstår uretmæssighed; opfylder sjældent M'Naghten eller ALI-standarder
• Mildring: ASPD kan fremføres ved domfældelse (ikke skyld-fase) – reducerer sjældent skyld
• Procesdygtighed: ASPD ≠ udygtig til at stå til rette (medmindre komorbid psychose/udviklingshæmning)

ASPD Diagnostiske Kriterier (DSM-5)

≥3 af 7 siden 15 års alder, adfærdsforstyrrelse før 15, alder ≥18:

1. Manglende tilpasning til lovmæssig adfærd
2. Bedrag
3. Impulsivitet
4. Irritabilitet/aggressivitet
5. Uansvarlig ligefrem for sikkerhed
6. Konsekvent uansvarlighed
7. Manglende angre

Kriminalretlig Skæring

• Høj recidiv; overrepræsenteret i fængsler (~15–25% fanger)
• Psychopati (PCL-R) forudsiger vold/recidiv bedre end ASPD alene
• Behandlingsmodstandende; KVT, konsekvensstyring, terapeutiske fællesskaber viser moderat effekt
• Risikoværktøjer (VRAG, HCR-20, PCL-R) informerer dom/overvågning

Nøgle-skøn

Diagnose forklarer adfærd; lov dommer handlinger. En person med ASPD, der begår tyveri, forfølges for tyveri – ikke for at have ASPD. Forstyrrelsen kontekstualiserer men undskylder ikke.