Kvikselvforgiftning: Symptomer, behandling og akut hjælp

Kvikselv er en giftig stof fundet i en række genstande og løsninger, herunder nogle glasthermometer, fluorescentpærer, batterier og ældre antiseptika som rødt mercurokrom. Kvikselvforgiftning er en medicinsk nødsituation, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed.

Baggrund

Behandlingen af kvikselvforgiftning varierer baseret på typen af kvikselv, man er blevet eksponeret for, og hvordan man kom i kontakt med det, ifølge U.S. National Library of Medicine.

Typer af kvikselv

Elementært kvikselv fundet i pærer og thermometer forårsager normalt lidt skade, hvis det slukes eller røres ved, men er farligt, hvis det indåses. Uorganisk kvikselv i batterier og fundet i gamle mediciner er giftigt, hvis det indtages, indåses eller forbliver på huden i længere tid, ifølge U.S. National Library of Medicine.

Behandling

Elementær kvikselvforgiftning på grund af indånding behandles ved at give ilt og suge kvikselvet ud af lungerne, efterfulgt af receptpligtigt medicin til at fjerne kvikselv fra kroppen. Uorganisk kvikselvforgiftning omfatter intravenøs væskebehandling, brug af aktiveret kul til at absorbere kvikselv i maven, hvis det er indtaget, samt medicin til at fjerne kvikselv fra kroppen.

Tidsramme

Behandling af organisk kvikselvforgiftning foregår normalt over mange måneder og består kun af receptpligtig medicin. De mest almindelige er DMPS og DMSA, ifølge Harvard University.

Prognose

Behandlingens succes afhænger i stor grad af eksponeringsgraden, hvor store doser har potentiale for at forårsage hjerne- eller nyreskade eller endda død. Organisk kvikselvforgiftning er meget svær at behandle og vil sandsynligvis forårsage permanent hjerneskade, ifølge U.S. National Library of Medicine.