Øjenfarvegenetik: Kan to brune/hasseløjnede forældre få et blåøjet barn?

Nej. Brune og hasseløjne er dominante træk med højt/middeligt melanin. Blå øjne kræver to kopier af det lav-melanin (rescessive) allel. Hvis begge forældre har brune eller hasseløjne, bærer de mindst ét dominant allel, som maskerer det rescessive blå allel. Derfor kan de ikke producere et blåøjet barn, medmindre begge er heterozygote bærere (brun/hassel fenotype men bærer blåt allel)—hvilket er genetisk muligt, men fenotypisk ville de ikke begge have brune/hasseløjne, hvis de hver bød et blåt allel? Vent: Faktisk kan to bruneøjnede forældre få et blåøjet barn, hvis begge er heterozygote (Bb). Brun (B) er dominant over blåt (b). Hassel er mere komplekst, men generelt dominant. Så den oprindelige udsagn "brune og hasseløjne kan ikke producere et blåøjet barn" er en forsimplificering. To heterozygote bruneøjnede forældre (Bb x Bb) har 25% chance for et blåøjet (bb) barn. Dog tilføjer hassel-genetik kompleksitet. Det præcise svar: Det er muligt men usædvanligt for to bruneøjnede forældre at få et blåøjet barn, hvis begge bærer det rescessive allel. Hassel tilføjer kompleksitet. Øjenfarve er polygenetisk, ikke simpel mendelsk.