Stress-induceret hyperglykæmi: Hvornår er insulin faktisk nødvendigt?

Stress – fysisk (kirurgi, traume, infektion) eller psykologisk – udløser en neuroendokrin bølge (cortisol, katekolaminer, glukagon, væksthormon), der inducerer insulinresistens og øger hepatisk glukoseproduktion. Resultatet: stress-hyperglykæmi. Om insulin er nødvendigt, afhænger helt af konteksten.

Fysiologi bag stress-hyperglykæmi

  • Modregulerende hormoner modvirker insulin-virkning.
  • Hepatisk glukoneogenese & glykogenolyse øger glukose-forsyning.
  • Perifer insulinresistens reducerer glukose-optag i muskel/fedt.
  • Relativ insulin-mangel (utilstrækkelig kompensatorisk sekretion) forværrer hyperglykæmi.

Hvem har brug for insulin?

✅ JA – Insulin indikeret

  • Kendt diabetes (Type 1 eller insulin-krævende Type 2): Stress forværrer hyperglykæmi; sædvanlige regime ofte utilstrækkeligt. Basal-bolus eller IV-insulin-protokol nødvendig.
  • Kritisk sygdom (ICU): Mål glukose 7,8–10 mmol/L (ADA/SCCM). IV-insulin-infusion med protokol-styret titration.
  • Hyperosmolært hyperglykæmisk tilstand (HHS) eller DKA: Akut insulin-terapi.
  • Vedvarende hyperglykæmi >10 mmol/L trods non-insulin midler hos indlagte patienter.
  • Steroid-induceret hyperglykæmi: Kræver ofte basal + korrektion-insulin.

❌ NEJ – Insulin normalt ikke nødvendigt

  • Ikke-diabetiker, akut stress: Transient hyperglykæmi løser typisk op, når stressen ophører. Ingen bevis for, at behandling til normoglykæmi forbedrer udfald.
  • Velkontrolleret Type 2-diabetes på orale midler kun: Kan måske have brug for midlertidig dosis-justering eller kort kur basal insulin, men ikke altid.
  • Gestationsdiabetes: Stress-hyperglykæmi håndteres per obstetrisk protokol; insulin hvis faste/efter-måltid mål ikke opnås.

Klinisk beslutnings-ramme

  1. Vurder baseline: Kendt diabetes? HbA1c? Nuværende medicin?
  2. Mål glukose-trend: Enkelt værdi vs. mønster. Fastende vs. postprandial.
  3. Vurder akuthed: ICU? Kirurgi? Sepsis? Steroid-puls?
  4. Tjek ketoner: Hvis positive → insulin krævet (DKA-risiko).
  5. Overvåg: Hyppige glukose-målinger (q1–2t IV; q4–6t SC).

Insulin-regimer til stress-hyperglykæmi

  • IV-infusion: Kun på ICU. Titrer per valideret protokol (f.eks. Yale, Portland).
  • Basal-bolus (subkutan): Langvirknende (glargin, detemir) + hurtigvirknende (lispro, aspart) ved måltider + korrektions-skala.
  • Korrektions-skala alene (skyde-skala): Afskrådes som eneste regime – reaktiv, ikke proaktiv.

Ambulant / Ikke-hospital indstilling

  • Hvis stress-hyperglykæmi opdaget tilfældigt (f.eks. rutine-check under stress-periode):
  • Gentag test efter stress ophører.
  • Screen for udiagnosticeret diabetes (HbA1c, fastende glukose, OGTT).
  • Livsstils-intervention først medmindre diagnostiske kriterier for diabetes opfyldes.

Nøgle-budskab

Stress-hyperglykæmi hos en kendt diabetiker eller kritisk syg patient kræver insulin. Hos en tidligere normoglykæmisk individ er det typisk transient og selvbegrænsende. Selvbehandl aldrig med insulin uden medicinsk vejledning – risiko for hypoglykæmi er reel. Rådgiv dig med en sundhedsfaglig for personlig vurdering.

Diabetes