Forstå diabetes-screeningstests: Typer og hvornår man skal testes

Baggrund

Type 2 diabetes bliver mere almindelig (fastfood, manglende motion). Type 1 (total insulinmangel) opstår hos børn. Før test undersøger lægen patientens klager for at vælge relevante tests.

Tegn og symptomer

• Hyppig urinering
• Konstant tørst, kan ikke drikke nok
• Ustillig sult
• Træthed/svaghed
• Usikker syn
• Anoreksi
• Øgede infektioner

Type 1: Pludselige, akutte symptomer. Type 2: Gradvist over tid.

Urin-tests

Sukker og fedtstoffer findes normalt ikke i urin. Læge kan teste urin – hvis de findes, er det bevis for diabetes. Ofte: patient tømmer blære, drikker vand, venter 30 min, ny prøve for "ren" urin.

Blodtests

• Akut mistænkt diabetes: Blodprøve taget med det samme.
• Fastende blodprøve (standard): 8 timers faste (bedst om morgenen).
• Postprandial glukose-test: Fedt/kulhydrat-rigt måltid → blodtagning 2 timer efter.
• Mundlig glukosetolerancetest (OGTT): 3 dage med fedt/kulhydrat-rig kost → 8 timers faste → blod + urin → sukkeret drik → blodtagning jevnt efter.

Referenceværdier

Normal fastende blodglukose: 70–110 mg/dL. Højere kan indikere diabetes. Værdier er højere for tests med forudgående måltid.

Overvågnings-test (efter diagnostik)

Lægen vil overvåge tilstanden. Bestiller HbA1c (glykosyleret hemoglobin) test. Hvis HbA1c >7%: enten overholder patienten ikke anvisninger, eller lægen skal justere medicin/insulin.