Osteoporose: Knogletab, brudrisiko, diagnose og behandling

Osteoporose er en systemisk skelet-sygdom karakteriseret ved lav knoglemasse og mikroarkitektonisk forringelse, der fører til øget skrøbelighed og brudrisiko.

Patofysiologi

Ubalance mellem osteoclast-medieret resorbsjon og osteoblast-medieret dannelse. Postmenopausalt œstrogen-tab accelererer resorbsjon. Aldring reducerer osteoblast-aktivitet. Resultat: tyndere corticaler, trabekulært tab, forbindelsestab.

Kliniske træk

• Stille indtil brud (hofte, vertebralt, håndled, overarm).
• Verbale brud: højdetab, kyfose, kroniske ryg-smerter.
• Hoftebrud: høj morbiditet/dødelighed (20–30% 1-års dødelighed).

Diagnose

• DXA (dual-energy X-ray absorptiometri): T-score ≤ -2,5 ved hofte/ryg = osteoporose. T-score -1 til -2,5 = osteopeni.
• FRAX® værktøj: 10-års major osteoporotisk/hofte-brud-sandsynlighed (inkluderer kliniske risikofaktorer).

Farmakoterapi

• Antiresorptive: Bisphosphonater (alendronat, zolendronat), denosumab (RANKL-hæmmer), raloxifen (SERM).
• Anabole: Teriparatid, abaloparatid (PTH-analoga), romosozumab (sklerostin-hæmmer) — bygger knogler; begrænset til 12–24 mdr.

Ikke-farmakologisk

• Belastnings-/modstandstræning.
• Calcium 1000–1200 mg/dag (kost + tilskud), Vitamin D 800–2000 IE/dag.
• Fald-forebyggelse: hjemmesikkerhed, synstjek, balance-træning.
• Rygning-ophør, alkohol-moderation.

Forebyggelse

Maksimal knoglemasse (alder 25–30) sætter trajectory. Livslang tilstrækkelig calcium/D, motion, undgå rygning/eksces alkohol maksimerer peak og bremser tab.