Jod: Egenskaber, medicinske anvendelser og den brune plet på glas

Jod (I, Atomnummer 53)

Opdaget af Bernard Courtois (1811) fra tang-ash. Tungest stabile halogen. Essentielt sporelement for skjoldbruskhormon-syntese (T3/T4).

Fysiske/Kemiske egenskaber

• Fast stof: Glansende, purpur-sorte krystaller. Subimerer ved 114°C → viollet damp.
• Løselighed: Dårlig i vand; løselig i ethanol, KI-løsning (danner I₃⁻), kloroform, CCl₄.
• Jod-tinkturen: 2–7% I₂ + KI i ethanol/vand → brunlig løsning. Klassisk antisepisk.
• Lugols løsning: 5% I₂ + 10% KI i vand – højere jodindhold, mindre alkohol.
• Povidon-jod (Betadine): Jod komplekseret med povidon – langsom frigivelse, mindre irritation, standard kirurgisk præparation.

Hvorfor det mørknar glas

• Jod-damp (sublimation) aflejres på kolde glasoverflader som tynde film.
• Tyndfilm-interferens + absorption → brun/guld/metallisk glans.
• Brugt historisk i "jod-glas" til fotografi (lysfiltre) og nogle optiske anvendelser.

Medicinske anvendelser

• Antisepisk: Hud-præparation (povidon-jod), sår-irrigering.
• Skjoldbrusk: Radioaktivt I-131 (ablation af skjoldbrusk-kræft/hyperthyreose); stabilt KI (skjoldbrusk-blokade ved radiationsnødsituationer).
• Kontrastmidler: Jodholdig CT-kontrast (iohexol, iodixanol).
• Supplementering: Joderet salt, prænatale vitaminer – forhindrer struma, kretinisme.

Andre anvendelser

• Fotografi (sølv-jodid), katalyse, farvestoffer, vandrening (jod-tabletter), analytisk kemi (stivelse-jodid test).

Sikkerhed

• Eksces jod kan udløse hyper/hypothyreose (Wolff-Chaikoff, Jod-Basedow).
• Topisk: Irritation, allergi (sjælden ægte jod-allergi; normalt til povidon eller andre komponenter).