Muskler og kirtler: Effektorer i det nervøse system

I fysiologi er en effektor enhver struktur, der producerer et svar på et neuralt stimulus. De to hovedtyper er muskler og kirtler.

Muskel-effektorer

• Skeletmuskel: Frivillig bevægelse, holdning, varme (somatiske motorneuroner).
• Hjertemuskel: Hjertekontraktion (autonom: sympathicus/parasympathicus).
• Glad muskel: Vaskulær tone, GI-motilitet, bronchial diameter, pupilstørrelse, hårrejning (autonom).

Kirtel-effektorer

• Ekskrine kirtler: Sekreterer via gange (sved, spyt, fordøjelsesenzymer, slim, talg). Kontrolleret af autonom (mest parasympathicus) og nogle somatiske (sved = sympathicus kolinerg).
• Endokrine kirtler: Sekreterer hormoner i blodet (hypofyse, skjoldbrusk, binyrer, pankreas, kønskirtler). Reguleret af hypotalamo-hypofysære akser, autonom input, humorale signaler.

Refleksbue-eksempel

Rør varm ovn → sensorisk neuron → interneuron → motorneuron → skeletmuskel kontrahører (trækning) + sympatisk aktivering → binyr-medulla sekreterer epinephrin. Både muskel og kirtel er effektorer.

Klinisk relevans

• Autonom dysfunktion (f.eks. diabetisk neuropati) → påvirkede effektor-svar (gastroparese, ortostatisk hypotoni, anhidrose).
• Botulinumtoxin blokerer ACh ved neuromuskulært synapse (muskel-effektor) og kolinerge synapses (svedekirtler).
• Myasthenia gravis: Antistoffer mod muskel-ACh-receptorer → effektor-svigt.

Hvert neuralt output handler til sidst gennem muskel- eller kirtel-effektorer for at opretholde homeostase eller interagere med miljøet.