Hvilke kemikalier frigives, når en nerveimpuls ankommer til synapsen?

Når en elektrisk nerveimpuls når slutningen af ​​et axon, udløser den en sekvens af begivenheder, der fører til frigivelsen af ​​neurotransmittere, som er specialiserede kemiske budbringere, der transmitterer signalet til naboneuronen. De specifikke neurotransmittere, der frigives, afhænger af typen af ​​synapse.

Generelt er der to hovedtyper af synapser:

1. Kemiske synapser:I disse synapser frigives neurotransmittere til den synaptiske kløft, som er mellemrummet mellem de præ- og postsynaptiske neuroner. Neurotransmitterne binder sig til receptorer på den postsynaptiske neuron, hvilket forårsager, at der genereres et elektrisk signal i den neuron.

2. Elektriske synapser:I elektriske synapser er de præ- og postsynaptiske neuroner direkte forbundet med gap junctions, som tillader ioner at strømme mellem neuronerne. Dette resulterer i en direkte elektrisk forbindelse, snarere end et kemisk signal, der frigives.

Her er nogle almindelige neurotransmittere, der frigives ved kemiske synapser:

1. Acetylcholin (ACh) :ACh er en neurotransmitter, der er involveret i mange funktioner, herunder muskelsammentrækninger, hukommelse og ophidselse. Det findes i både det centrale og perifere nervesystem.

2. Dopamin (DA) :DA er involveret i belønning, motivation og bevægelse. Det produceres i hjernen og er forbundet med nydelsesfølelse, såvel som med stofmisbrug og Parkinsons sygdom.

3. Serotonin (5-HT) :Serotonin spiller en rolle i humørregulering, søvn og appetit. Det produceres i hjernen og tarmen, og er forbundet med følelser af velvære og lykke.

4. Noradrenalin (noradrenalin) :Noradrenalin frigives af det sympatiske nervesystem og er vigtigt for kroppens reaktion på stress. Det øger puls, blodtryk og vejrtrækning.

5. Glutamat :Glutamat er den primære excitatoriske neurotransmitter i centralnervesystemet. Det spiller en afgørende rolle i læring, hukommelse og kognition.

6. GABA (gamma-aminosmørsyre) :GABA er den primære hæmmende neurotransmitter i centralnervesystemet. Det hjælper med at reducere neuronal excitabilitet og har beroligende virkninger.

Frigivelsen af ​​disse neurotransmittere er afgørende for transmissionen af ​​signaler mellem neuroner og for nervesystemets korrekte funktion. Dysregulering af neurotransmitterniveauer eller signalering kan føre til forskellige neurologiske og psykiatriske lidelser.