PCP (Phencyclidin) effekter på hjernen: NMDA-receptor-antagonisme

Phencyclidin (PCP, "engel-støv") er en ikke-kompetitiv antagonist ved NMDA-undertypen af glutamat-receptor (N-methyl-D-aspartat-receptor).

Primær neurofarmakologi

• Binder inde i NMDA-receptorens ion-kanal (phencyclidin-bindingsplads) → blokerer kation (Ca²⁺, Na⁺) indstrøm.
• Forstyrrer glutamaterg neurotransmission → ændrer synaptisk plastisitet, læring, hukommelse.
• Vigtige regioner: cerebrale cortex (kognition, perception), hippocampus (hukommelse), amygdala (følelser, frygt).
• Påvirker også dopamine, norepinefrin, serotonine, sigma, og nikotinerg receptorer.

Akte effekter

• Dissociation (afskæring fra selv/omgivelser), hallucinationer, delirium.
• Ataksi, nystagmus, hypertension, tachycardi.
• Agitation, aggression, analgetisk (risiko for selvskade).
• Anfall, rhabdomyolyse, hypertermi ved høje doser.

Kroniske effekter

• Kognitiv påvirkning (hukommelse, eksekutiv funktion), vedvarende psykose, humørforstyrrelser.
• Strukturelle hjernforandringer (kortikal atrofi, hvidt stof abnormaliteter).

PCP's NMDA-blokade ligger til grund for dets unike dissociative anestetiske og psychotomimetiske profil. Intet specifikt antidot; håndtering er supportive.