|  | Sundhed og Sygdom >  | Sygdomme og behandlinger | Blodsygdomme

Patientidentifikation før blodprøve: Det kritiske sikkerhedstrin

Positiv patientidentifikation (PPID) er det enkelt mest vigtige trin for at forebygge transfusionsfejl, fejlmærkede prøver, og forkert-patient procedurer. The Joint Commission fører det som National Patient Safety Goal NPSG.01.01.01.

Standard to-identifikator protokol

  1. Bed patienten om at angive deres fulde navn og fødselsdato (DOB). Spørg ikke "Er du John Smith?" – brug åbne spørgsmål.
  2. Sammenlign det mundtlige svar med armbåndet (navn, DOB, MRN) og blodrekvisitionen/ordren.
  3. Match alle tre: Patient mundtligt = Armbånd = Rekvisition.
  4. Scan strekkode på armbånd og prøvemærke (hvis strekkodesystem bruges).
  5. Mærk rør ved sengen i patientens nærvær – aldrig forud-mærk eller mærk væk fra sengen.

Specielle situationer

ScenarieProtokol
Ubevidst/ikke-talendeBrug armbånd + anden kilde (journal, familie med ID, foto ID). To medarbejdere verificerer uafhængigt.
Intet armbånd (nyfødt, traume)Anbring bånd med det samme per protokol. Brug fodaftryk/bånd-matchning for nyfødte.
SprogbarriereBrug tolk; verificér skreven navn/DOB på ID-dokumenter.
Lige/lignende navne på afdelingFlag i EHR; brug MRN + DOB + foto; stol aldrig på værelse/seng nummer.

Almindelige fejl at undgå

  • At stole på værelse/seng nummer
  • At stille ja/nej spørgsmål ("Er du...?")
  • At mærke rør på sygeplejestation
  • At springe scan over fordi "jeg kender patienten"
  • At bruge kun en identifikator

Konsekvenser af fejl

  • ABO-inkompatibel transfusion (dødelig i 1:10–1:20)
  • Fejldiagnose fra fejlmærkede prøver
  • Forkert-procedure kirurgi
  • Retlig ansvar, licensdisciplin, institutionelle sanktioner

Sikkerhedskultur

PPID er ikke en checkbox – det er en holdning. Hver prøvetagning, hver gang. Opfordre patienter til at deltage: "For din sikkerhed skal jeg bekræfte dit navn og fødselsdato."

Blodsygdomme