Dyb ventrombose (DVT): Symptomer, risici & forebyggelse

Hvad er DVT?

En blodprop i en dyb vene – oftest i underbenet (calf/fenemorale vene). Prop kan løsne sig → lungemboli (livstruende).

Risikofaktorer (Virchows triade + klinisk)

• Længe sengedage / immobilitet.
• Operation (især hofte, knæ, bækken, abdomen).
• Frakturer (ben).
• Graviditet / efterfødselsperiode.
• Hormonbehandling (p-piller, HRT).
• Overvægt (BMI > 30).
• Rygning.
• Længe rejser (fly > 4 timer, bil) – "economy class syndrome".
• Kreft, hjertesvigt, trombofili (arvelig øget koagulabilitet).

Symptomer (ofte kun ét ben)

• Hævelse (ofte fra ankel opad).
• Smerte/ømhed i lår/calf – forværres ved gang.
• Rødme, varme over området.
• Udvidede overfladiske vener.
• Homans' tegn (smerte ved dorsalflektion) – uspecifikt.

Diagnostik

• Ultralyd (Doppler) – førstevalg: Viser blodstrøm, prop, kompressibilitet.
• D-dimer: Negativt gør DVT usandsynligt (høj negativ prædiktiv værdi).
• MR/ CT-venografi: Ved usikker ultralyd eller pelvis-trombose.
• Kontrast-venografi: Gylden standard, men invasiv – sjældent brugt.

Behandling

• Antikoagulation: Heparin/Lovenox (akut) → DOAK/Warfarin (langvarigt). Typisk 3–6 mdr, nogle gange livslangt.
• Kompressionsstrømper (klasse 2) – forebygger post-thrombotisk syndrom.
• Tidlig mobilisering (så snart antikoagulation startet) – ikke stramt sengedage.

Forebyggelse

• Risikopatienter: profylaktisk antikoagulation ved operation/sengedage.
• Kompressionsstrømper ved immobilitet.
• Bevæg benene på lange rejser (fødder cirkler, gå op og gå).
• Væskeindtag, rygstop, vægtreduktion.