Vinduepper-risiko fra bæltebrose-eksponering: Forståelse af VZV-dynamik

Varicella-zoster-virus (VZV) forårsager to distinkte kliniske syndromer: primær infektion (vinduepper) og reaktivering (bæltebrose). Forståelse af transmissions-dynamikken er nøglen til risikovurdering.

Primær infektion: Varicella (Vinduepper)

• Respiratorisk transmission; smittsom (R₀ 10–12).
• Diffust vesikulært udslæt, feber, utilpas.
• Latens etableret i kraniale nerver og dorsale rod-ganglier.

Reaktivering: Herpes Zoster (Bæltebrose)

• Dermatomal vesikulært udslæt med neuropatisk smerte.
• VZV i lesioner er smitsomt for varicella-sårbare kontakter.
• Transmissions-effektivitet er ca. 20% af vinduepper (kræver direkte vesikel-væske-kontakt eller aerosolerede partikler).

Risiko for varicella-naive individer

• Generel befolkning: Lav risiko fra tilfældig bæltebrose-eksponering; luftbåren spredning er sjælden.
• Højrisiko-grupper: Immunforsvarede individer, nyfødte, og gravide kvinder uden immunitet kan få varicella fra bæltebrose-kontakt.
• Husholdnings-eksponering: Sekundær-angribs-rate ~15–30% for sårbare kontakter.

Forebyggelse

• Varicella-vaccine: 2-doses serie (12–15 mdr, 4–6 år); 90%+ effektivitet.
• Post-eksponering profylaxe: Varicella-vaccine inden for 3–5 dage; VariZIG til højrisiko immunforsvarede patienter.
• Bæltebrose-vaccine (RZV): Anbefalet til ≥50 år eller ≥19 år hvis immunforsvaret; reducerer reaktiverings-risiko med >90%.

Kern-pointe: Bæltebrose kan ikke forårsage bæltebrose hos andre – kun primær varicella hos de ikke-immune.