Sår-symptomer efter type: Ventrikel, duodenal, oral, genital og venøs

Sår er mukøse eller kutane defekter med forskellige præsentationer afhængigt af ætiologi og placering.

Peptiske sår (Ventrikel & Duodenum)

• Epigastrisk smerte: Brændende, gnagende; DU: 2–3 t postprandial/nat (lindres af mad); GU: ved måltider (værre ved mad).
• Blødning: Hematemese, melena (sort tykt), hematokézi (massiv); jernmangelanæmi.
• Andre: Optrækning, tidig mæthed, kvalme, vægttab (GU > DU).
• Komplikationer: Perforation (akut abdomen), penetration, ventrikeludgangsobstruktion.

Orale sår (Aftøse / Mundblære)

• Runde/ovale, gulhvide pseudomembraner, erytematøs halo.
• Ikke-keratiniseret mukosa: bukka, labial, ventral tunge, blød gæmme.
• Smerte uforholdsmæssig i forhold til størrelse; forværres af syre/krydderi.
• Recidiverende (RAS): Minor (<1 cm, 7–10 d), Major (>1 cm, uger, ar), Herpetiforme (flere nåle-stik).
• Systemiske associationer: Behçet's, cœliaki, IBD, HIV, ernæringsmangler (B12, folat, jern, zink).

Genitale sår

Ætiologi	Træk
HSV (genital herpes)	Klyngede blærer → smertefulde sår; bilaterale; recidiverende; inguinal adenopati
Syfilis (primær)	Enkelt skar: smertefri, ren base, induraderede kanter; ikke-øm adenopati
Chancroid (H. ducreyi)	Smertefulde, revnede, underminerede kanter; suppurativ adenopati (buboner)
LGV (C. trachomatis L1–L3)	Overgående papel → sår → suppurative inguinal-lymfeknuder
Donovanosis (K. granulomatis)	Økse-røde, blødende, progressive; smertefri

Venøse ben-sår

• Gaiter-område (medial malleolus); uregelmæssige, lavlige, rød granulationsbase.
• Ødem, lipodermatosklerose, hyperpigmentering (haemosiderin), krampårer.
• Smerte: let-moderat, forbedres ved hævning.
• ABI >0,8 (skelner fra artérielt sår).

Undersøgelse

• Peptisk: H. pylori (urea-åndetest, stolaAg, biopsi), ØGD.
• Orale: Blodstatus, ferritin, B12, folat, cœliaki-serologi ved recidiv.
• Genitale: NAAT (HSV, GC/CT), mørkefelt/RPR (syfilis), dyrkning.
• Ben: ABI, venøs duplex, biopsi ved atypisk forløb.

Præcis klassificering retter målrettet terapi og identificerer systemiske associationer.