Urin specifik tyngde: Måling af opløste stofferes koncentration

Urin specifik tyngde (USG) sammenligner urinens tyngde med ren vand (1,000). Det afspejler nyrenes evne til at koncentrere eller fordunne urin.

Normal variation

1,003 – 1,030 (varierer med hydrering).

Tolkning

• Lav (<1,003): Fordundet urin – diabetes insipidus, polydipsi, diuretika, tubulær dysfunktion.
• Høj (>1,030): Koncentreret urin – dehydrering, ADH-overskud (SIADH), hjerte/lever-svigt, glykosuri, proteinuri, radiokontrast.

Klinisk anvendelse

• Vurder hydreringstatus.
• Evaluer nyrenes koncentrationsevne (vandafholdsprov).
• Overvåg respons på diuretikabehandling.
• Opdag simulering (selvinduceret vandindtag).

Begrænsninger

USG påvirkes af store molekyler (glukose, protein, kontrast) der øger tyngden uforholdsmæssigt i forhold til osmolalitet. Urin osmolalitet er mere fysiologisk præcis.