Pulsoksymetri: Hvorfor fingeren er det foretrukne sted for iltmåling

Pulsoksymetri bruger spektrofotometri (660 nm rødt, 940 nm infrarødt) til at måle arteriell iltsætning (SpO₂) via pulserende arteriell blodvolumen.

Hvorfor fingeren?

• Rig arteriølk pleksus (digitale arterier).
• Tyndt væv, minimal venøs kontamination.
• Nem adgang, behagelig, stabil.
• Lav bevægelses-artefakt i ro.

Alternative steder

• Ørelap: God perfusjon; brugt ved chok, finger-ødem, neglelak.
• Pande (reflektans): Hurtig respons ved lav perfusion; hæftende sensor.
• Tå: Alternativ hvis fingre utilgængelige.
• Næse (bro): Reflektans-probe.

Begrænsninger

• Neglelak (mørke farver), kunstnegle → falsk lavt.
• Hypoperfusion, vaskulær kontraktion, bevægelse, anæmi, dyshemoglobinæmier (COHb, MetHb).
• Nøjagtighed ±2 % ved 70–100 %; upålidelig <70 %.

Korreler altid med klinisk billede; ABG for definitiv PaO₂.