Processen med kulstofdioxid-fjernelse fra lungerne

CO₂-fjernelse er den ekscretoriske gren af respirationen.

Trin-for-trin

  1. Cellulær respiration: Mitochondrier producerer CO₂ → diffunderer ind i kapillært blod.
  2. Transport: 70% som HCO₃⁻ (karbonatanhydrase), 23% bundet til hæmoglobin (karbamino), 7% opløst.
  3. Lungekapillær ankomst: Højt PCO₂ i blod (~45 mmHg) vs. alveolær luft (~40 mmHg).
  4. Diffusion: CO₂ bevæger sig ned ad gradienten ind i alveolen (høj opløselighed, hurtig).
  5. Haldane-effekt: O₂-binding til Hb forskydes CO₂ → forbedrer aflastning i lunger.
  6. Udånding: Alveolær luft (nu ~5% CO₂) udvises via luftveje.
  7. Regulering: Centrale (medullære) kemoreceptorer sanser CSF pH/PCO₂ → justerer ventilations-hastighed/dybde for at opretholde PaCO₂ 35–45 mmHg.

Bikarbonat-buffer

CO₂ + H₂O ⇌ H₂CO₃ ⇌ H⁺ + HCO₃⁻. Dette system stabiliserer blod-pH; respiratorisk kompensation for metabolsk acidose/alkalose.

Effektiv CO₂-fjernelse forhindrer respiratorisk acidose; hyperventilation forårsager respiratorisk alkalose.

Ozonterapi