Hvordan ville deoxyribose-sukkerfosfat-rygraden i nukleotidkæderne se ud, hvis puriner kun parredes med pyrimidiner og pyrimidiner?

Deoxyribose-sukkerphosphat-rygraden i nukleotidkæder ville se ret usædvanlig ud, hvis puriner kun parredes med pyrimidiner og pyrimidiner kun med pyrimidiner. Dette skyldes, at puriner og pyrimidiner er forskellige i størrelse. Puriner har en dobbeltringstruktur, mens pyrimidiner har en enkeltringstruktur. Denne forskel i størrelse ville få nukleotidkæderne til at være ujævne, hvor purinerne stikker længere ud fra rygraden end pyrimidinerne. Dette ville gøre det vanskeligt for nukleotidkæderne at danne de regulære A-form eller B-form dobbelthelixstrukturer.

Derudover ville baseparringsreglerne være anderledes, hvis puriner kun parredes med pyrimidiner. I stedet for Watson-Crick basepar, som er A-T og G-C, ville vi have A-C og G-T par. Disse par ville ikke være så stabile som Watson-Crick-parrene, og de ville være mere tilbøjelige til at bryde fra hinanden. Dette ville gøre DNA'et mindre stabilt og mere tilbøjeligt til mutationer.

Samlet set ville deoxyribose-sukkerphosphat-rygraden i nukleotidkæder se ganske anderledes ud, hvis puriner kun parredes med pyrimidiner og pyrimidiner kun med pyrimidiner. Nukleotidkæderne ville være ujævne, baseparringsreglerne ville være anderledes, og DNA'et ville være mindre stabilt.