Hvordan virker en besked. rejse hen over mellemrummet. ved synapsen?

Ved synapsen kaldes mellemrummet mellem to neuroner den synaptiske kløft. Neurotransmittere er kemiske budbringere, der transmitterer signaler på tværs af dette hul. Her er, hvordan et budskab rejser hen over den synaptiske kløft:

1. Action Potential Ankomst: Når et aktionspotentiale når den præsynaptiske neuron (neuronen, der sender signalet), depolariserer det neurons membran.

2. Calciumiontilstrømning: Denne depolarisering åbner spændingsstyrede calciumkanaler på den præsynaptiske membran, hvilket tillader calciumioner at strømme ind i neuronen.

3. Neurotransmitterfrigivelse: Tilstrømningen af ​​calciumioner udløser frigivelsen af ​​neurotransmittere fra specialiserede strukturer kaldet synaptiske vesikler. Disse vesikler smelter sammen med den præsynaptiske membran og frigiver deres neurotransmitterindhold i den synaptiske kløft.

4. Neurotransmitterbinding: De frigivne neurotransmittere diffunderer hen over den synaptiske kløft og binder sig til specifikke receptorer på den postsynaptiske neuron (neuronen, der modtager signalet).

5. Postsynaptisk svar: Bindingen af ​​neurotransmittere til receptorer på den postsynaptiske neuron kan have forskellige virkninger afhængigt af typen af ​​neurotransmitter og receptor involveret. Typisk resulterer det i enten generering af et excitatorisk postsynaptisk potentiale (EPSP) eller et hæmmende postsynaptisk potentiale (IPSP).

- Excitatory Postsynaptic Potential (EPSP): Hvis neurotransmitterbindingen fører til åbning af ionkanaler, der tillader positivt ladede ioner (såsom natrium) at komme ind i den postsynaptiske neuron, resulterer det i en EPSP. Dette depolariserer den postsynaptiske membran, hvilket gør den mere tilbøjelig til at nå tærskelpotentialet og generere et aktionspotentiale.

- Inhibitorisk postsynaptisk potentiale (IPSP): Alternativt, hvis neurotransmitterbindingen fører til åbning af ionkanaler, der tillader negativt ladede ioner (såsom chlorid) at trænge ind i den postsynaptiske neuron eller udstrømning af positivt ladede ioner (såsom kalium), resulterer det i en IPSP. Dette hyperpolariserer den postsynaptiske membran, hvilket gør den mindre tilbøjelig til at nå tærskelpotentialet og generere et aktionspotentiale.

6. Generering af handlingspotentiale (eller hæmning): Den kombinerede effekt af EPSP'er og IPSP'er bestemmer, om den postsynaptiske neuron når tærskelpotentialet og genererer et aktionspotentiale. Hvis de kumulative EPSP'er er stærkere end IPSP'erne, vil neuronen depolarisere og generere et aktionspotentiale, der spreder signalet til den næste neuron. Hvis IPSP'erne er dominerende, vil neuronen forblive under tærskelpotentialet, hvilket forhindrer generering af et aktionspotentiale.

Denne proces med neurotransmitterfrigivelse, binding og postsynaptisk respons tillader signaler at blive transmitteret over den synaptiske kløft, hvilket muliggør kommunikation mellem neuroner og behandling af information i nervesystemet.