Hvad får brintatomer til at stille op under en MRI?

Under en MR-scanning justeres brintatomer i kroppen ved hjælp af et stærkt magnetfelt. Denne justering opstår, fordi brintatomer har et magnetisk moment på grund af deres protoners spinding. Når de placeres i et magnetfelt, har disse magnetiske momenter en tendens til at flugte med feltet, svarende til hvordan en kompasnål flugter med Jordens magnetfelt.

Processen med at justere brintatomer i en MRI kaldes magnetisering. Det opnås ved at anvende et stærkt og ensartet magnetfelt, typisk genereret af en superledende magnet. Styrken af ​​dette magnetiske felt måles i teslaer (T). Højere magnetfeltstyrker resulterer i bedre justering af brintatomer og som følge heraf MRI-billeder af højere kvalitet.

Når først brintatomerne er justeret, kan de manipuleres ved hjælp af radiofrekvensimpulser (RF) til at producere de nødvendige signaler til MRI. Disse RF-impulser forstyrrer kortvarigt justeringen af ​​brintatomerne, hvilket får dem til at "vende" eller ændre deres spin-orientering. Når RF-impulserne er slukket, justerer brintatomerne sig med magnetfeltet og frigiver energi i form af radiobølger. Disse radiobølger detekteres af MR-scanneren og bruges til at skabe billeder.

Ved præcist at kontrollere timingen og styrken af ​​magnetfeltet og RF-impulser kan MR selektivt excitere og detektere signalerne fra brintatomer i forskellige dele af kroppen. Disse oplysninger bruges derefter til at generere detaljerede tværsnitsbilleder, der giver værdifuld indsigt i anatomi og fysiologi, og hjælper med diagnosticering og overvågning af forskellige medicinske tilstande.