Arteriøs vs. venøs blodprøvetagning: Kritiske forskelle og sikkerhedsprotokoller

Indsamling ikke en arteriøs prøve, når venøst blod kræves. Arteriell punktion bærer markant højere risiko og er indikeret kun til specifikke undersøgelser (arteriell blodgas, metaboliske studier).

Nøgleforskelle

Egenskab	Arteriøst blod	Venøst blod
Farve	Lyserød (oxygenatet)	Mørkerød (deoxygenatet)
Tryk	Højt (pulsatilt)	Lavt (jævnt)
O₂-indhold	Højt (PaO₂ 80–100 mmHg)	Lavt (PvO₂ 40–50 mmHg)
CO₂-indhold	Lavere (PaCO₂ 35–45 mmHg)	Højere (PvCO₂ 45–50 mmHg)
pH	7,35–7,45	7,32–7,38 (lidt lavere)
Indikationer	ABG, oxygenation/ventilationsvurdering	Rutinemæssig kemi, hematologi, serologi
Komplikationer	Hæmatom, nerves skade, trombose, emboli, infektion, vasospasme	Ringet hæmatom, flebit

Hvis arteriell punktion sker uheldigt

• Udøv fast pres i ≥10 minutter (længere ved antikoagulation).
• Overvåg for hæmatom og neurovaskulær kompromittering.
• Brug ikke prøven til venøse undersøgelser (værdierne afviger markant).