Håndsprit med alkohol og antibiotikaresistens

Håndhygiejne og resistens

Håndvask er vigtigst mod infektionsspredning. Debat om almindelig sæbe, antibakteriel sæbe eller alkoholbaseret håndsprit. Bakteriel resistens mod antibiotika er en bekymring.

Hvordan opstår resistens?

Ved eksponering for antibiotika muterer bakterier og bliver resistente. Over-/forkert brug fremmer resistens. Antibiotika virker kun mod bakterier, ikke virus.

Alkoholbaseret håndsprit

Aktivt stof: ethanol, isopropanol eller n-propanol (60–85 %). Deaktiverer bakterier og virus uden antibiotika. Dræber bredt spektrum af mikrober effektivere end sæbe. Fordamper hurtigt → begrænset eksponeringstid. Bakterier kræver langvarig eksponering for at udvikle resistens mod antibiotika. Håndsprit indeholder ingen antibiotika. Selv hvis modstand mod alkohol opstår, forbliver bakterier følsomme over for antibiotika.

Bevis

Kontrollerede undersøgelser (Kampf m.fl., Cole m.fl.) viser ingen sammenhæng mellem alkoholbaseret håndsprit og antibiotikaresistens. Ingen undersøgte stamme viste resistens.

Korrekt brug

• Anvend uden vand, ingen skylning.
• Vælg min. 60 % alkohol.
• Nok til at hænder er fugtige; gnid hurtigt til tør.
• Synligt beskidte hænder: brug sæbe og vand.

Effektiv håndvask

Våd hender, sæbe, gnid mindst 20 sek. Skyl, sluk vandhane med papir/håndled. Vask før/efter madlavning, kontakt med syge, sårpleje, hoste/nysen, toilette, bleskift. Før ansigtsberøring/linser. Våd servietter er mindre effektive end alkohol-sprit eller sæbe/vand.