Beregningsguide til inhibitionszone: Antibiotikafølsomhedstest (Kirby-Bauer)

Beregning af inhibitionszonen er et afgørende trin i Kirby-Bauer-testen, som bruges til at analysere bakteriers følsomhed over for antibiotika. Testen blev udviklet i 1960'erne og anvendes stadig i kliniske laboratorier til at sammenligne effektiviteten af forskellige antibiotika. Naturvidenskabsstuderende kan også udføre denne simple test som del af deres forskningstræning. Selvom opsætningen af testen tager tid, er selve beregningen af inhibitionszonen ret ligetil.

Udstyr du har brug for

  • Forberedte agar-skiver med antibiotika
  • Sort papirark
  • Lineal med millimeter-skala

Fremgangsmåde

  1. Indsam prøverne. I testen udstriges en bakteriestamme på en agar-plade, hvorpå små cirkulære stykker antibiotika-gennemsvættet filterpapir presses. Opsætningen inkuberes over nat, så antibiotikaet kan diffundere ud i agar.
  2. Placer agar-skålen på det sorte papir. Det gør inhibitionszonen lettere at se.
  3. Identificer inhibitionszonen omkring et stykke filterpapir. Zonen vil være et cirkulært område omkring filterpapiret, hvor der ikke er bakterievekst.
  4. Mål diameteren. Placer en lineal under skålen og mål diameteren på inhibitionszonen til nærmeste millimeter. Hvis bakterievekst ikke blev hæmmet omkring dette stykke filterpapir, er inhibitionszonens diameter lig med filterpapirets diameter.
  5. Gentag trin 3 og 4 for hvert stykke filterpapir.
  6. Mærk filterpapirerne. De med mindste inhibitionszoner mærkes som "Resistente", de med største som "Følsomme", og de i mellem som "Intermediære".

Bemærk: Resultaterne tolkes ifølge standardiserede tabeller (fx CLSI eller EUCAST), der angiver grænseværdier for hver antibiotika-bakterie-kombination.

Medicinsk forskning