Bakteriologisk vandanalyse: Sikker drikkevand

Baggrund (WHO)

Bakteriologisk analyse = mest responsiv test for fækalkontamination. Drikkevandskilder skal testes ofte, men specifikke patogen-tests er tidskrævende/dyre. Enkle tester for tarmpatogener (tyfus, dysenteri) indikerer forureningstype og behandling.

Testbegrænsninger

• Mennesklige fækale patogener: protozoer, virus, bakterier → umuligt at teste alle individuelt.
• E. coli (normal tarmflora hos varmblodede) findes ikke i ferskvand. Hvis fundet → fækalkontamination antages (Western Washington Univ.).
• Flere tests for coliformer (gruppe der indeholder E. coli).

Samlet tælling (Total Count / Standard Plate Count)

• Angiver totalt antal mikroorganismer i prøve.
• Metode: Vand + flydende Gær-Ekstrakt-Agar → petriskåle → erstærtnings.
• Sæt 1: 3 dage ved 20–22 °C. Sæt 2: 1 dag ved 37 °C. Vandbakterier trives bedst ved lavere temp.
• Bruges til at vurdere sanitærstandards for vandfordeling eller egnethed til fødevare/drikkevareproduktion (Microbiologyprocedure.com).

Multiplerør-metode (Multiple Tube Test / MPN)

• Varierende vandmængder i rør med næringmedium.
• Kontamineret → bakterier forøges, danner syre ± gas.
• WHO: "Most Probable Number" (MPN) beregnes statistisk fra positive rør.
• Kan bruges til alt fra kloak til jordpartikler.

Membranfiltrationsmetode

• Ved lav bakterietæthed. 100 mL vand gennem 47 mm membran (trækter + vakuum).
• Bakterier på membran → petriskål med medium → inkubation → kolonier tælles (Pall Corporation).

Sygdomsoverførsel via vand

• Tyfus (Salmonella typhi), bacillær dysenteri (Shigella) – hyppigst.
• Kolera, andre dysentrier (Campylobacter, E. coli), virus (hepatitis, polio) fundet i forurenet vand (Public Health Museum, Massachusetts).